Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
på Bue og han skjønte det ikke. Hvad — lå den ene siden hans
sammen med ham her i sengen og var død? Rigtignok hadde
han været en virksom mand i sine dager, men han hadde så-
visst ikke tænkt å bli uvirksom herefter heller og hvad skulde
det da være godt for å knuse ham? Han stod på en viss måte.
just i sin flor nu, aldrig hadde han været så flink til å regne
feil og siden han fik vinretten solgte han ubegripelig med fine
og dyre kræmmervarer til stuerne. Ja gardyner? Men silketør-
klær, bystrikkede strømper, hængelamper med prismer. Var det
alt? Ho, hvem orket å slave og arbeide med noget om vinter-
kvældene, man kunde få hver ting tilkjøps for penger hos han
Per på Bua! Han solgte færdige river og økseskaft fra fabriken,
han solgte brændt og malet kaffe i delikat indpakning, han
solgte kunstsmør i dunker og flæsk fra Amerika. I gamle dager
måtte man karve sin snaddetobak selv — forbi, slut med det
slitet. Per på Bua førte karvet tobak. Støvler? I gamle dager
kom Nils skomaker til gårder og plasser og gjorde alt det sko-
tøi som huset trængte i et år, og han blokket sit lær og han
beket sin tråd og drog overjordisk godt til Nils skomaker — nu
solgte Per på Bua skotøi fra byen, og det var tyndt som klæde
og blankt som glas. |
Derfor gik det ikke an å si andet end at Per på Bua hadde
været virksom, og han forstod det ikke, men nu lå :han til-
sengs. Men forresten drev han ’sin handel endda ved konen og
børnene og han dirigerte dem myndig fra sengen, det var intet
som gik istå. I sine helsedager hadde han altid visst å holde av-
stand omkring sig, det gjorde han også nu, han brukte en stok
å banke med når han vilde tilkalde nogen. Han hadde hat dok-
toren, han hadde hat kloke mænd og koner, han hadde drukket
tran og opodeldoc, han hadde brukt kolde vandomslag — som
forresten hadde været det værste, — en dag banket han med
sin stok og forlangte præsten, om ikke det skulde hjælpe.
Her ser Dokker det værste som har hændt et menneske i jord-
livet, sa han.
Præsten Lassen trøstet ham med at han endnu hadde en
frisk side, ja at han endnu hadde livet.
’ Livet? Nehei. Ser Dokker denne stokken her? Jeg har akku-
rat det samme livet som den har.
For å formilde ham talte præsten Lassen til ham om Jesus
og hans lidelse, hvad var denne her imot den! Han måtte
være Gud taknemmelig for den friske siden —
Dokker snakker bare om den friske siden, svarte den syke
mand; men den er ikke rigtig frisk den heller længer, skal
jeg si Dokker. Og Per på Bua påpekte adskillige feil også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
