Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
ærend idag, sier løitnanten. For ikke å opholde Dem længer
end nødvendig vil jeg bruke få ord: jeg vil be Dem gjennem-
læse dette papir, det er en katalog over visse dele av mit bo-
have, jeg ønsker å avhænde det.
Det kan vel bedst ske ved auktion, svarer hr. Holmengrå
straks.
Løitnanten forstod med ett at han var gåt forgjæves, men
da hr. Holmengrå endog vægret sig for å mottake katalogen
var dette en unødig klar avvisning.
Jeg har rigtignok ikke opført her de værdifuldeste av mine
eiendele, sa han for ikke straks å opgi det; men det kunde
gjøres. Malerier av gamle mestere som De vil ha set hos mig,
de store marmorfigurer, sølvstatuetterne. Og De husker for-
modentlig den høie kvindefigur med Amphora på akslen, kan-
ske også de fire årstider, meget kostbare kunstværker.
Tviler jeg ikke om! sa hr. Holmengrå. Men for tiden har
ikke jeg leilighet til å strække mig længer.
Løitnanten bleknet. Hadde hr. Holmengrå «strakt» sig for
ham? Så hadde han jo bare å tie.
Og nu begyndte hr. Holmengrå å tale, å meddele sig: det
var gåt ham så galt, et tap på en stor sum, han talte ikke her
om småtterier, men om en formue. Han kunde kanske ha
røbet mindre og navnlig mindre nakent sine sorger, men han
syntes vel at han for en gangs skyld vilde tale ut; hvem vet,
kanske var han heller ikke så fast i motgang som han burde
’være, også det var naturlig. Men denne mand fra holmen
var allikevel en konge. Skulde en konge være uten lyte? En
konge kan miste balancen.
Hertil kom nu at hr. Holmengrå inderst inde syntes å bære
på den lille eiendommelighet å være svak for det fine, det
fornemme. Det hadde været ham en tilfredsstillelse å omgåes
herren og fruen på Segelfoss; men hvad stas var det ved å
hjælpe samme herre nu, denne faldne jorddrot nu, en loger-
ende i et teglværk? Hr. Holmengrå var aldeles ikke uten
godmodighet; men han var jo heller ikke verdslig dum.
Jeg vet ikke bedre råd, vi får begge indskrænke os, sa han.
Dette blev vel Iøitnanten litt for familjært, han svarte:
Jeg har intet å indskrænke.
Noget i retning av hvad De alt har gjort, De bor jo i tegl-
værket?
Jeg sover i teglværket, svarte løitnanten og hadde Gudskelov
tukt over sig selv igjen. Det var det bedste middel jeg endnu
har fundet på for min søvnløshet! Og nu kunde gjærne minen
springe, han sa videre: Med det samme — jeg hadde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
