Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
dums jorddrot og han hadde jo efter sikkert forlydende in-
gen gul bygning og ingen Martin dreng mere; men allikevel
hilste doktor Muus til ham. Å men løitnanten svarte så like-
gyldig, så fraværende tilbake at han forspildte herrernes sym-
pati, ja sakførerens sympati også. Rigtignok hadde sakfører
Rasch netop opnådd å få kjøpe det engstykke — javel, det var
netop det han hadde opnådd, han hadde opnådd det han
vilde, han forpligtet sig ikke til å gå i evig taknemmelighet
herfor. Og jomfru Salvesen tok han nu i næste uke bort fra
gården og giftet sig med hende; hvorledes løitnanten vilde klare
sig uten husjomfru blev jo egentlig hans sak.
Det så altså mørkt ut for løitnanten. Under disse forhold
opgav han vel gravingen til syldmuren? Naturligvis ikke. Det
var alt høst igjen og det måtte jo være mur under hans stuer
til næste vinter. Løitnanten grov og hans dreng kjørte sten.
Det var en gylden og gudvelsignet vilje til ikke å gi efter.
Men om kvældene sat han nede i teglværket og tok sig fri
og la kabbal med kort som han hadde limet og lappet. Og
han gjæmte dem omhyggelig for hver gang så ikke Pauline
skulde få se dem. Det er nu hændt hans hænder adskillige
ting I de siste måneder, de er såre og fulde av rifter, det
byr ham imot å se dem arbeide med kortene, de er uskjønne
og grove. Så gjemmer han kortene til næste kvæld og grubler
en time eller to istedet.
Og nu sitter han vel der liten og tufset i stolen og prater
med sig selv av lutter kraftløshet? Og nu sitter han vel der
med hodet næsten gjæmt i akslerne og benene trukne op og
liknet alt i alt et stakkars luvslitt nøste med en liten røst indi?
Naturligvis ikke.
Det er galt med ham ja, han er nu ni og seksti år og tungt
trykket av pengesorger, men han prater da likesålitt med sig
selv som i almindelighet med andre, han tier, tier påståelig,
til alt, tier. Men til Pauline sier han — for løitnanten snakker
litt med hende stundom når hun kommer ned til teglværket og
gjør istand, og til hende sier han: Du tror visst at jeg ser
dårlig ut, Pauline, men det tar du feil i, jeg har aldrig sovet
bedre end hernede! Og så kan Pauline fortælle ham at jomfru
Salvesen skal gifte sig torsdag i næste uke og løitnanten svarer:
Det gjør hun ret il Jeg skal virkelig huske det!
Og han skifter for en sikkerhets skyld atter sin ring over på
venstre hånd.
Han hadde indført en egen sparsomhet i sin lille hushold-
ning nede i teglværket: han likte å spare tændstikker. Som om
det kunde hjælpe ham! Han timedes ikke å tænde ild hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
