Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Vi skal kjøpe ind et tusen gros, sier gammeln og så stiger de.
Tusen gros? Det er en jagtlast og hvor skal vi prekevere den?
I naustet. Det skal ikke være dans i naustet mere, det er synd.
Jeg har fåt et varsel om det. Men så skal han Tykje få fyrstikker
I naustet!
Av gammel respekt så ler ikke Theodor og slår sig ikke i
knæet, men farn vil altså overvælde han Tykje, overvælde djæve-
len, med fyrstikker! Han agter heller ikke å tape på det, han
vil kjøpe fabriken tom og selv eie alle fyrstikker i Nordland.
Barnestreker — farn var blit barn. Tusen gros fyrstikker kunde
ikke fragtes, de tok alverdens plass og veiet intet. Og hvad vilde
tusen gros fyrstikker indbringe? Ingenting. Hadde det været
spaserstokker eller blusetøier.
Tusen gros, jeg har bestemt mig til det. Og har vi salt? sier
gammeln og tænker på å laste ned luftigheten med en svær vægt
på kjølen.
Salt? Vi har det vi trænger imot sommeren.
Er bingen fuld?
Akkurat fuld vil jeg ikke si. Men salt svinder i varmen.
Din hvalp — vil du lære far din? — Altså et hundrede tønder
salt. Gå og skriv det.
Det var noget tøv altsammen. Theodor gik ned fra loftet og
skrev det ikke. Han skjønte nok at det var farn meget om å
gjøre å skaffe fyrstikkerne imot han Tykje, når han endog vilde
koste et stort saltsvind på affæren, men farn var utilregnelig.
Naustet skulde heller ikke røres, det var ungdommens dansesal,
den betalte sig overordentlig, betalte sig vildt. Rigtignok var bua
nu blit fratat vinretten, men så mangen mand kom endda til
lille Theodor og blev hjulpet med en flaske til lørdagsballet. Og
når Theodor selv en enkelt gang kom gående til naustet i al sin
pragt og med sløifer på skoene da var han som en herre, som
en storkar, en rikmand, alt høit og herlig på jorden for hver en
pike der var. Forresten så elsket gutten Theodor en prinsesse
og piker var ikke til for hans øine. Gud hadde vel kastet denne
tunge ulyksalighet på hans kjølbund for at han ikke skulde gå
tilveirs av jåleri og luftighet. Men det var et kors.
Han sætter sine ringer på igjen og træder ind i sin krambod,
sit rike. De som fylder op ved disken og spærrer hans vei viger
tilside for ham, han løfter klaffen op, glider igjennem åpningen
og lægger klaffen atter ned. Nu er han kommandant. Den unge
gut har to betjente under sig, hylder og skuffer fulde, taket ut-
hængt med varer, gulvet nedlagt med varer, en krambod med
alt som mennesker kunde begjære, silketøier, kakkelovner,
wienerbrød. Han averterte i Segelfoss Tidende bare for stas, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
