Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
var unødvendig, han var uten konkurrenter, men han drev mo-
derne.
Gamle Per, på Bua hadde nok ingen rede på hvad som egent-
lig foregik nedenunder håns føtter, fyrstikker, hadde han sagt,
salt, hadde han sagt. Trodde han, at det var som i hans egen
herskertid da dagens utbytte kunde stikkes i en skindpung og
lægges under hodeputen for natten? Nu førtes utbyttet ind i
store protokoller og gjemtes i et ildfast skap i kontoret, og kon-
toret det var bare for Theodor selv som sat der på en høi skrue
og skrev alverden.
Og før, i begyndelsen da han var liten, skrev han ærbødigst
Theodor Pedersen fordi hans far hette Per, nu skrev han Theo-
dor Jensen fordi farn hette Jensen. Det var hans mor som hadde
døpt farn om, hun vilde gå med hætte og være madam. Slik
vokste alting i veiret, det ene med det andre og handelen mest.
Fyrstikker og salt? Nei hermetik og makaroni og sveitserost.
Den stivsindte krøpling oppe på loftet vilde ha gjeitost nu som
i gamle dager, — den enfoldige mand, gjeitost var jo ikke
længer til å opdrive fordi ingen holdt gjeit mere. Varen var
utryddet likesom papirkraverne og vandkringlerne var utryddet.
Gammeln kunde få noget som hette fetost i stedet og han kunde
få noget som hette meieriost i stedet — ja tak, men han spyttet
sludret ut på gulvet. Han var den værste kunde kramboden
hadde fordi han var så gammeldags. Kunde han ikke som andre
folk ta rochefort i sølvpapir og camembert i delikate trææsker?
Men det var løgn. Bollemælk forstod han, men makaroni hvad
var det? Han hadde ikke fulgt med i stedets og menneskenes
opsving, nu var det ingen som ikke åt makaroni med han vann,
og det smakte godter av det og det smakte lækkert ister av det,
og de måtte bare såsandt ha hat en duvende makaroniskog her
også likesom i utlandet!
Og over alle fordele raket den late og lette husholdning
imot før. Smør? Man kjærnet ikke smør mere, man gik til bua
og kjøpte Pellerin. Stabburet og skjåen med kjøt, flæsk og fisk?
Man vilde ta sin død av latter over den som endda holdt salt-
mat. Det var i al rimelighets navn mat i dåser å få, dåsemat:
Den var færdig og kokt, den var også tygget, den var rede til
å lægges i en klut og gjøre menneskeheten en tåte av. Å hvor
de stakkars koner i stuerne hadde måttet slite med husstellet
før i tiden imot nu? Hvad skulde munden med tænder mere?
Pyntetænder hang jo på snor i tandmakerens butik og til selve
dåsematen trængtes bare en ske. Dåsematen var endvidere fersk,
den virket lemfældig på folk som alt hadde fåt mavesår av den.
Var det så ikke opsving over hele linjen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
