Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
med guldforgyldte hanker, kakefatene, bretterne, kanderne,
knivskafterne med værhoderne i enden, vaskevandsstellet av
sølv på herrens og fruens værelser. Og overalt — ikke et sted
uten pragt og overdådighet og malerier og marmorfigurer og
forgyldte lysekroner og smykkeskrin.
Fru Rasch frådser, hun har bevaret fra sine husjomfrudager
en uutryddelig ærefrygt for alt på godset, intet var som der,
ja om det så var rækværket på de to hovedtrapper så — jeg vet
ikke hvad det er gjort av, sa hun, men det skinner som guld. Og
da hun engang læste 1 et blad om et guldservice hos en eller
anden fyrste sa hun til sine piker i kjøkkenet: På godset der
hadde vi et service som aldrig var i bruk. Av guld? spurte
pikerne. Av guld vil jeg ikke si, svarte fru Rasch, men det var
ialfald av sølv. Vi brukte det aldrig, for det var så altfor kost-
bart. Det var aldrig fremme, det lå altid nedpakket. Tænk tal-
lærkener til fire og tyve personer! Tallærkener av sølv? ropte
pikerne. Og fru Rasch svarte: Ja enten de var av sølv eller guld
vet jeg ikke; men jeg syntes tydelig jeg så fire og tyve av tal-
lærkenerne engang!
Javel, fru Rasch overdrev vel og løi og var i godt humør.
Derfor tok hun det også lystig da hun kom frem til Segelfoss
og traf Pauline og ropte: Se her kommer inspektøren som skal
se over!
Og Pauline svarer: Det er rigtig godt, for nu har han Martin
dreng fåt brev.
Kommer han?
Han kommer snart. Og nu må De si os hvad vi skal gjøre.
Det var slet ikke så greit å si og det. måtte drøftes. Ung Wil-
latz hadde foruten hovedgården også de to stuer i teglværket
som hans far hadde havnet i, og hvor vilde nu sønnen bo? Begge
steder stod urørte og med alle sine møbler.
Skriver han ikke hvor han helst vil være? Hør, Pauline, du.
skal gjøre istand her! Tror du en mand som han kan bo andre
steder end på hovedgården? Gjør istand hans fars stuer, løit-
nantens stuer, hele nordsiden, vet du. Kom, lat os gå det over!
De to kvinder drog avsted, minder slog fru Rasch imøte fra
hvert værelse, hun huserte og gav ordrer som i gamle dager,
trak Pauline omkring, pekte, flyttet stoler. De gik ind i fruens
leilighet, også her måtte det efterses og avstøves, puter bankes
og gardiner vaskes. De tok fat på sølvtøiet — å, sa fru Rasch og
satte sig bent ned. Tiden gik, de to kvinder var så optat, de ro-
tet sig dypere og dypere ned i sølvgrupen, løftet på tingene
og la dem ned igjen, sat med digre sølvkar 1 fanget. Nu det
lille chatol, det som så ut-som en fattig ting skjønt det stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
