Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
på forgyldte løveføtter — de hadde aldrig efterset disse dype
skuffer ordentlig, hit med nøklen! Javel, sølv i bomuld igjen,
men av en gammel og aparte sort, gjennembrutte saker, service,
Pauline løftet op æske for æske, pakke for pakke, nederst var en
kasse — op med den også, Pauline, kom med hele kassen, Pau-
line! Men kassen var så tung og da den kom for dagen hadde
den to dusin sølvtallærkener.
Og fru Rasch sprang i veiret. Hvad hun selv hadde holdt
næsten for en drøm, ja som et slags løgn i hendes hals, det var
virkelighet! Sa jeg det ikke? ropte fru Rasch, jeg visste jo at de
var der, jeg hadde set dem med mine egne øine; men jeg var
ikke viss på om ikke Iøitnanten hadde solgt dem — at han kanske
hadde gjort dem i penger i det siste han levet. Jeg burde visst
bedre, en mand som han! To dusin, om jeg ikke tar feil, tæl dem,
Pauline! Naturligvis er her sølvtallærkener til fire og tyve gjæs-
ter; står vi i et herskapshus eller står vi der ikke? Å du gode
Gud!
Hun var kommet i stærk bevægelse, hun angret på at hun
ikke hadde tat sine to småbørn med så de engang kunde fåt se
et æventyr. Hvem vet, kanske det hadde virket på dem for livet,
— virket på de velsignede småbørnene mine for hele livet. Men
jeg skal fortælle dem det i kvæld når de lægger sig. du vet Pauline
hvor pene øine de har, like pene og store øine på begge to, Gud
velsigne dem! Jeg måtte bare ha hat mange flere av dem! Men
nu blir jeg vel for gammel snart og så får jeg ingen flere, og
når de to er store så eier jeg ikke en eneste mere i huset som er
liten. Det tænker jeg mere end en gang på. Pauline husk nu på å
viske alt dette pent av igjen og læg det ned i bomulden sin igjen
og ned i skufferne sine igjen og lat det sove. Sove, sove, en rik-
dom som ligger her og sover! Javisst har du og jeg set noget
idag, lille Pauline. Jeg skal fortælle dig engang hvorledes det
dækkes når det er med sølv, når hvert eneste gran foruten de
venetianske glas er med sølv. Og da er det ikke smørogbrød eller
kokt gjeitkjøt, men tre retter bare med alle sorter fisk, foruten
fem eller ti retter med flerfoldige kjøtretter og frugt og ost og
så tilslut kaffen med likør fra krukker i kjælderen. Jeg skal en-
gang fortælle dig når de store har fest. Da er vi med stivet smæk-
forklæde og med hvitt flor på hodet for at det ikke skal komme
hår i maten. Og damerne de er nedringet til hit og har guldkjæ-
der på halsen og alle herrerne de er klædt i kjole om det så er til
middag midt på dagen. Slik er skikken. Så reiser løitnanten sig
og holder en tale til alle, — da lille Margrete Coldevin var døpt
så var hun døpt her og da holdt løitnanten en tale om hende
som skulde være noget av det vakreste som menneskelig tunge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
