Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
ens over hele linjen, vi deler livet imellem. os, fortynder hver-
andres luft og efterlater os en mere forvirret og mishandlet
verden for hvert slægtled. Prinsessen? Hun rider på cykel som
hendes far kongens arbeidere, de viker ikke mere end halv vei
for hende, de hilser og de hilser ikke —
Det lidde ut på kvælden og måltidet var slut, men telegra-
fisten pratet og drak. Værten var endnu høflig og hørte på, men
unge Theodor skjulte ikke sin utålmodighet, han forstod ikke
spor av underholdningen og holdt den for intet andet end
drukkenskap, skulde man så være nødt til å finde sig i den?
Unge Theodor så på klokken, dasket sig på knæet og gjæspet
høit, knæpte hænderne bak nakken og hvilte sig på dem, al ver-
dens kjækhet og dårlige manerer. Han måtte jo ialfald vite at
hans frakke var falmet under armhulingerne skjønt frakken
ellers var ny, nu risikerte han at Bårdsen kunde ar befale ham
vask, kropsvask. Hvorfor så tapper? Når.han tok en ny cigar
eller rakte efter fyrstikkerne væltet han glas omkuld av lutter
fripostighet.
Men telegrafisten så ikke strængt på ham og så aldeles ikke
på ham, han var vel bare i en meddelsom stemning og talte
videre:
De hilser på prinsessen og De hilser ikke, og hun later det
likegyldig passere, for prinsessen er selv trukket ned. Det skulde
ha været i gamle dager! Hendes piker vilde ha ryddet veien,
hendes lakeier lagt rødt tæppe på den. Hvad vilde hendes far
kongens arbeidere ha sagt? Da vilde de ha glædet sig og svul-
met over den nådige straf, det var en oplevelse, en skjæbnens
stund, nu rider de videre på sin cykel og godter sig over sin
uhøflighet, men er like utilfredse. Smiler De, hr. Theodor?
spurte pludselig Bårdsen og mærket som for første gang den
unge mands nærværelse.
Nei! svarte Theodor forundret.
Bårdsen talte pent til ham, likesom med velgjørerrøst:
Når De engang kommer ind på slottet —
Jeg? Hvad skulde jeg der? avbrøt Theodor.
Når De blir buden, når ung Willatz kommer —
Jeg blir ikke buden, svarte Theodor meget brysk og stak
tommelfingrene i ærmegapene. He, hvad er det for påfund!
Så vil De se nogen-gamle portrætter der, det er forfædrene.
Til å begynde med er de ikke så rare, bare hovmodig og ufor-
nemme. Herren i et slags rustning, han likner en apekat, det.
eneste værdifulde hos ham er hans vilje, den er grundlæggende.
Nu damen? Damen skal sitte for sin schilderer og contrefeyer,
hun kommer ind gjennem døren som en oversvømmelse av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
