Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
silke og guldspænder og utgyder sig over en stol. Hun er så fin
at hun må sitte og hvile sin fot på en pute og på puten ligger
tre rækker perler som hun trår på. Så retter hun sit hode op,
hendes ansigt har ingen herskerindemine men hendes hovmod
er uten grænser. Se, hun er så ny i sin høihet at hun mener den
ikke er der uten at hun understreker den. Men av disse to egen-
skaper vilje og hovmod kan det nok fremgå en overklasseslægt
når den har pengene.
Ja de pengene! sier hr. Didriksen for ikke å sitte stum.
Pengene. Men det må ikke være skillinger, det må være rik-
dom. Skillinger det er til å forkjæle slægten med, å skjærme den
for våte føtter med, skillinger det er å opodle værdiløs forfæn-
gelighet med. Nei rikdom.
Jeg antar det er tid å bryte op, sier Theodor og ser atter
på sit ur.
Det går et ryk av misfornøielse henover telegrafistens an-
sigt, men han tukter sig straks og later som ingenting. Han ser
ut til å ville væve videre, ho, hvad kunde han ikke fremdeles ut-
tale sig om!
Det er ikke sent endnu, sier værten.
Men når nu hele kalaset egentlig er for kjøpmand Theodor
så er det på en måte uhøflig av den gode telegrafist å sitte
her og utmærke sig hele kvælden. Mester kan spille trækspil, det
er en utvei! Hr. Didriksen tænker, han stikker tungespidsen ut,
får fat i sit lille overskjæg, klemmer det litt mellem tænderne
og fører det atter ut med tungespidsen. Han har tænkt ifra sig.
Så later han maskinisten kalde.
Jeg håper herrerne vil. ta tiltakke med den musik huset for-
mår, sier han undskyldende.
Og da maskinisten kommer med sit trækspil får han først sit
gode glas han også, så velkommen er han. Trækspillet ser sør-
gelig ut av kul og olje, men det låter, det lyder. Theodor er
sandelig alt blit livligere, han kjender denne musik fra naustet.
han drikker ut sit glas til bunden og sitter og tramper takt til
en vals. Telegrafisten ser på ham og Theodor blir litt undselig
over sin begeistring.
Hvorfor kunde De ikke løpe op efter celloen Deres? sa han.
Hvorfor skulde jeg gjøre det? Nu får De jo Deres musik, svarte
Bårdsen.
Spiller han cello? spurte maskinisten og kastet sit spil på so-
faen. Han var hjemmevant i salonen og fyldte sit glas påny, drak
og nægtet å spille mere. Lat os heller få et slag kort, sa han.
Værten så fra den ene til den andre.
Ja gjærne det, svarte "Theodor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
