Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Bårdsen hadde nu størsteparten av brikkerne og dertil en
haug av sedler liggende foran sig. Da Theodor næste gang
skulde kjøpe brikker sa han uten videre:
Men kan ikke disse fem og tyve kroner gå av på krambod-
gjælden?
Jo, svarte Bårdsen.
Det blev ingen uenighet herom. Kanske var det ikke videre
pent av Theodor å gjøre sig betalt på den måten, men telegra-
fistens opførsel den hele kvæld var endnu mærkeligere: Han
skyldte den unge handelsmand penger, men behandlet ham
mere end overlegent, behandlet ham hånlig, så ham ikke. Og
kreditor gjorde ikke gjengjæld, men fandt sig i det. Atter hadde
vel den brand og himmelhund Bårdsen en mening med det og
han kunde nok ha git en lang og dyp forklaring, men ingen
spurte ham om noget. Spillet vedblev. Theodor kjøpte brikker
igjen og sa:
Skal vi si at også disse fem og tyve går av?
Ja, svarte Bårdsen.
Jeg husker forresten ikke hvor meget De skylder, men be-
taler De formeget så skal vi rette det imorgen.
Ja, sa Bårdsen.
Da la maskinisten kortene ned og sa:
Nei vi får ikke bugt med vinderen i kvæld, nu slutter vi. Lat
os gjøre op!
De indløste hver sine brikker, drak av sine glas og pratet. Te-
legrafisten sat der og sølet med sine sedler, tilslut stak han dem
i lommen uten å tælle dem. Gjorde han sig til for de andre og
mente å være original? Da kunde han ha fundet på noget bedre,
alle stakkarer søler sorgløst med penger, det er derfor de er
stakkarer. Ingen er så råflot som fanten. En seddel lå på gulvet,
maskinisten tok den op, drev den bort på bordet og sa:
Den er visst også Deres.
Tak, sa Bårdsen og stak den efter de andre.
Maskinisten kastet sig denne gang wuopfordret over træk-
spillet og begyndte å spille en marsch med rungende basser.
Det var noget som forslog, han trak bælgen så hans ansigt for-
skar sig og han pustet av anstrængelse. Så sluttet han bråt og
lo en kraftig latter: Gjør mig det efter! sa han. De bad ham
vedbli og han tok på igjen.
Og hvorledes det nu var eller ikke, tonerne førtes vel i land,
de blev vel hørt av kvældvandrerne, det kom flere folk ned på
kaien, nogen ungdom steg ombord i dampskibet, herrerne i
salonen hører at det tripper og tripper over hoderne på sig.
Det blev danset på dækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
