Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
sjøen. Nils i Vælta bråstanser et øyeblik og ser slagen frem
for sig. Så tar han tilsprangs ned mot kaien som om han
vil indhente det flygtende skib. Svanerne spiller langt ute
som før.
Telegrafbestyrer Bårdsen vugger videre, han kommer langt
ut over land, til Nils skomakers stue som han passerer, til små
gårder, menneskehjem, rydninger. Hist og her går allerede
sauen ute skjønt det endnu ikke er snebart. Han vender om og
går ind i Nils skomakers stue.
Jeg. så det røk fra takpipen din, så skjønte jeg du var oppe
endda, sa han.
Nils skomaker pusser av både en skammel og en stol for den
fremmede og er godt forfjamset. På bordet ligger en sild og
nogen poteter i et stort papir.
Ja, sier Nils skomaker, jeg koker kaffe, jeg er netop kommet
hjem fra byen og skulde koke kaffe, jeg er så svær på kaffe.
Nei telegrafbestyreren som kommer til et slikt hus, her er ikke
sittendes! Så rydder han bordet og skysser sild og poteter over
i sengen og prater forstyrret: Ja det røk vel fra pipen? Jeg
skulde koke kaffe, jeg er så grov på kaffe. Og dersom jeg nu
bare hadde kunnet. by stationsbestyreren en kaffekop i kvæld,
men. For den er nok ikke slik —
Jo tak, sa Bårdsen.
Stor forstyrrelse: Var det alvor? Ja Herregud hvis den bare
er slik, men. Og ikke noget å ha i den, og netop nu frit for suk-
ker, glemte det på bua i kvæld. Men det værste var at kaffen
blev liggende igjen også, kaffeposen, efterglemt på disken. Nei
jeg er blit så sørgelig stuttmindt, sa Nils skomaker.
Hvad er det for et portræt? spurte Bårdsen skjønt han visste
.det så vel. Og det var sønnen, U. Nelson i Amerika, opklædt og
mæt og kjæmmet, den forrige Ulrik.
Og damen? spør Bårdsen.
Ja det er nok en stor hemmelighet, svarer Nils skomaker,
men eftersom jeg forstår er det hende han skal ha. Hvem skulde
trodd det, vesle Ulrik som gik omkring med mig og gjorde sko.
Og hænderne hans var ikke større end som så da han begyndte.
Men nu og! En røslig kar blit! Åja det forstår sig!
Så slog Bårdsen sig pludselig drukken og grov og satte hatten
på og sa:
Ta væk denne elendige koppen, det er jo ikke kaffe, jeg drik-
ker ikke slikt. Hvad jeg skulde sagt — der, ta disse sedlerne og
reis til Amerika. Hys, lat mig snakke ut: Sedler altså. Reis til
Amerika med dig du også, har jeg sagt. Kan du ikke tie stille
til jeg har talt ut: Få dig en billet og reis, sedlerne er dine. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
