Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
de store deforme ører. En bytting hadde vel engang forvildet
sig ind i hans slægt, var blit begravet i forrige århundrede, men
var atter opståt i ham.
Når begge to kom til hr. Holmengrås hus, doktoren først ind
ad døren fordi han holdt på sin forrang, og sakføreren sist fordi
han ikke kunde indse noget tap ved det — når de da begge
viste hr. Holmengrå den høflighet å gjøre visit en søndagskvæld
så blev de altid godt mottat og rikelig trakteret, ofte forlot de
ikke huset før langt på nat.
Hr. Homengrå selv syntes oplivet: Det er meget elskværdig
av herrerne å huske min tilværelse, kunde han si. Hans hus-
holderske, fru Irgens født Geelmuyden, grep da leiligheten til
å koke og steke til gjæstebud, kalvekjøt og fugl i himmelske
saucer blev sat frem, kaker og søte syltetøier til doktoren, her-
ligheter i bakkelser, i geléer. Var frøken Mariane kommet hjem
fra en av sine turer til Kristiania eller utlandet kunde hun slutte
sig til å ta sit glas med. Hun var så purung og lystig, dertil så
egenartet, en mestiz fra Mexico, indiansk i trækkene, glidende
i sin gang, god og ond, begge dele, stundom et rent trold. Doktor
Muus hadde sandelig friet til dette rene barnet ifjor og det gik
makeløst for sig: Han var ikke mere end kjøt og blod, sa han,
og da han heldigvis kunde tilby hende en stilling og et agtet
navn så vilde han nu gjøre det. Hun så svært egenartet på ham
og hadde indianske og glinsende øine. Synes De vi skulde gifte
os? sa hun. Det var det han hadde ment ja. Med hverandre? sa
hun. Han indså ikke umuligheten heri. Rigtignok var det nogen
aldersforskjel, men han hadde en stilling og et familjenavn, det
torde regnes som en liten motvægt; han slog endog på at hans
utseende vel ikke kunde sies å være avskrækkende. Efter dette
tidde begge en stund. Men vil De virkelig ha mig? sa hun og var
situationen voksen. Jeg har overveiet det, svarte han. Desværre
er jeg endnu ikke sikker på å ha hele min familje med mig, men
til syvende og sist er det jo bare mig selv dét kommer an på, og
jeg selv er besluttet! Da bad hun om henstand i nogen år så de
kunde få sunde sig på det — en fem års tid, sa hun, så ikke den
mindste småting kunde komme iveien; egentlig burde det være
otte år, sa hun. Men da rystet han på hodet til disse otte år at
det blev for uendelig længe. Nei otte år, vet De hvad! sa han,
det må sies å være en overdrivelse. Men jeg sætter pris på at
De skjænker både Dem selv og mig tid til å overveie det. Saken
er litt indviklet, sa frøken Mariane: Min mor hadde indiansk
blod i sig og jeg vet ikke om jeg selv.er helt løst fra min stamme
i Mexico. Skulde jeg være nødt til å underrette min stamme om
Deres tilbud så er den altid på vidvank og det torde nok ta fem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
