Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
år å finde den. Doktor Muus blåste likefrem til dette og indså
ikke nødvendigheten av å blande en mexicansk indianerstamme
ind i spørsmålet; men jo da forklarte frøken Mariane ham det
tungt og mystisk: stammen hadde sine love, krænk ikke dem!
Stammen hævnet sig, det var det den hadde sine forgiftede dol-
ker til. Rak ikke hævnen like hit til Segelfoss så hadde hun jo
sin bror Felix i Mexico, han var sjømand og for på kysten, han
vilde sikkert rammes. Da doktoren hadde tænkt litt på dette sa
han med fasthet: Ja den stammen Deres og min familje kan jo
intet ha med hverandre å gjøre. Det må De undskylde! Mariane
bøiet hodet. Men derfor skal vi være like gode venner, sa doktor
Muus. Jeg håper det! svarte frøkenen og glidde hastig på dør
for å konime sig efter slaget.
Foruten doktoren og sakføreren så hr. Holmengrå lensman-
den på Ura en sjælden gang. Han var en elskelig gammel mand
som ingen uro voldte; frøken Mariane kunde sitte lange stunder
og samtale med ham, ja selv hr. Holmengrå indbydde ham
gjærne til huset, ikke for det store han sa og gjorde, men for
hans venlighet og vakre grå hår. En onkel Bræsig uten pratet.
Velkommen igjen rigtig snart! kunde frøken Mariane si. Tak,
svarte lensmanden bare, han stod barhodet i gangen og satte.
ikke hatten på før frøkenen var gåt.
Præsten var det adskillig ved, han kunde dreie, snedkre og
smie, naturligvis prøvet han ikke å veilede sin menighet i dype
åndelige ting således som Lars Manuelsens store søn L. Lassen
hadde gjort i sin kapellanstid. Men den nuværende præst å
hvor han var kommet på gal hylde. Han kunde gjøre alt med
sine hænder, han kunde flette viekurver, ja han arbeidet sin
egen kjøreslæde. Her viste han sig endog som opfinder og
gjorde hele fatingen av gamle sækker som han bløtte op i lim
og formet som han vilde. Da formen var stivnet, gik han den
over med spatel, da spatlet var tørt pusset han det av med pimp-
sten og fik det glat og pent. Tilslut gav han fatingen tre strøk
med tyk lakmaling og den var færdig. Det var som å kjøre
i en let og vidunderlig fating av glas. På dette kunststykke blev
han valgt til bygdens ordfører.
Præsten hette Landmarck, han hadde nu vært i bygden i fire
år og var den første præst efter at Segelfoss blev eget sogn.
Fruen var fra småbyen sørpå, det er alle præstefruer, fra små-
byen sørpå, de er datter av tolderen, kapteinen eller kæmneren
i småbyen, de får sin mand når han kommer som lærer til små-
byens skole. Slik går det alle, slik var det gåt fru Landmarck.
Hun var datter av politimesteren og var fra et småkårshjem
med mange børn, hun giftet sig med læreren og fik selv børn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
