Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
men da det kom endda flere børn måtte læreren søke præste-
kald nordpå skjønt han ikke kunde præke. Slik går det alle
teologer, slik var det gåt præsten Landmarck. Nu var han san-
delig fast ansat sjælesørger skjønt han ikke forstod sig på det,
et dumt og kjedelig levebrød for en mand som kunde noget med
hænderne. Han oprettet både smie og værksted på præstegår-
den og levet sine gladeste timer i høvlflis og smielugt, det gik
ikke rent galt, det kunde gåt værre, præsten Landmarck holdt
livet ut. Men fruen, hans kone født Post, hadde jo rigtignok
aldrig drømt om slikt liv og slik elendighet hos en embeds-
mand, det var ikke stort bedre end om hun hadde giftet sig
med en håndværker. Det hændte at hendes mand gjorde et trille-
børhjul eller kvæsste et spet for en nabo og blev bydd betaling
for det, og engang hadde han gjort en liten barnelikkiste. Det
var bra nok å være hjælpsom mot folk som trængte hjælp,
men hvor blev det av grænsen på den måten, og hvorledes
holde i avstand påtrængenheten? Fruen sa som sandt var at
hun ikke var født til å omgås alle de nabokoner som trængte
ind i hendes kjøkken med begjæringer av forskjellig slag, og
hun vilde virkelig ikke ha dem der, nei gå hjem igjen Oline og
gå hjem igjen Mattea og Lisbet! Det skrev sig altsammen fra
hendes mands håndværkeri, det var et kors for hele familjen,
og hun sa atter som sandt var at i ethvert tilfælde var det en
kostbar fornøielse å bygge smie og værksted på en præstegård
som. man snart forlot når bare årene i Nordland var forbi.
Kunde man ta med sig et hus, en smie? Nu var fire år Gudske-
lov gåt, om fire til kunde de søke sig bort, søke sig sørover —
gjærne til småbyen igjen, men sørover, og der måtte så værk-
stedshuset bli stående tilbake! En dyr spas, flere hundrede
kroner, som ikke vilde være til nytte for nogen anden end for
den næste præst på Segelfoss.
Hos hr. Holmengrå hadde præstefolkene været ialt to ganger
på disse fire år, den første visit og så en gang til. Og denne
anden gang gik det ikke videre godt, præsten fik hr. Holmen-
grå med sig op til bruket for å se på maskiner og indretninger
og præstefruen blev alene igjen med fru Irgens født Geelmuy-
den. Nei det gik ikke videre godt, damerne var begge store på
det og den ene fandt vel ikke grund til å gi efter for den andre.
Der var nu blomsterne, fru Landmarck var vant til ganske andre
blomster sørpå i sit barndomshjem; men endda sa hun ikke
dette bent frem, hun bare hentydet til at i hendes barndomshjem
vokste en aralia ut av stuen. Fru Irgens kastet med nakken. Det
var nu vinduerne, fru Landmarck lot pikerne pusse og pusse
ruterne hver eneste morgen der borte på præstegården, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
