Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Bårdsen fulgte ham og da han kom ut satte han hatten på.
Jeg skal over til mine arbeidere, sa han smilende. Theodor
Jensen bygger teater og jeg er hans arkitekt. — Han hilste og
vagget uovervindelig bortover stien til naustet.
Da ung Willatz kom forbi bua dukket Theodor frem av et
skjul og lot til å ville tale med ham. Det var nu anden gang idag
og Willatz vilde gå videre. Han læste med forbauselse på et nyt
skilt på bua: P. Jensen, manufaktur og kolonialvarer. Boksta-
verne var i guld.
Jeg tør vel ikke be Dem stige ind i vor butik, sa Theodor. Så
De kan få et indtryk av forretningen. Willatz rynket brynene
så småt og så på sit ur.
En anden gang, sa han.
Jeg mente så De fik se hvor nødvendig det er for os å utvide
og vi: har ikke grund, ikke tomt. Om De vilde være så snil
å se bare fra trappen om ikke mere.
Jeg vet ikke hvad jeg skal gjøre det for, sa Willatz motvillig,
men gav efter og gik med.
Å den Theodor, han var vaken, han nyttet tilfældet! Bare det
blotte syn av unge hr. Holmsen ved hans side, av den hjem-
komne godseier ved hans side, var værdt store ting, og aldrig
kunde det høve bedre end nu. De nye varer var kommet, å fine
og dyre varer, der var ikke plass til dem, de lå i mængder alle
steder, og bua var fuld av folk. Måtte så ikke Theodor utvide?
Vær så snil å se for eksempel her, sa Theodor og pekte. Manu-
fakturavdelingen, der hvor stofferne og roberne er, hver tomme
forlite! sa Theodor.
Folk vendte sig mot døren og så på de to, Willatz kunde vel
ikke stå der og kikke påskrå ind gjennem et dørhul, han blev
tvunget ind og Theodor banet vei, han slog også klaffen i disken
op, men nei tak, Willatz stoppet ved døren.
Javisst var bua forliten idag, vårartiklerne hadde trukket
hus, det var pakket av folk og pengene klirret i alle hænder.
Kvinderne rotet og grov i nye tøier og færdige bluser, koner og
piker like henrevne, like perverst opspilet av al denne pragt,
av musseliner og såkaldt silke fra Sveits. Det var en orgie, en
tjenestepikernes fest. Ja han Theodor, han kunde sine ting og
førte verden til Segelfoss! Hvad var de tingester i samfulde ti
papæsker som stod på rad? Hårkammer, nakkekammer til håret,
smykker av celluloid til overkommelig pris. Og der var hånd-
væsker med hanker av forsølvede kjæder, og der var gule sko av
eftergjort skind, med digre guldbronzerte spænder påtværs over
vristen. Halskraver? Ho, hele linjen og i alle farver: Maria
Stuart og Sætersdalen. En konfirmant kjøper et skrivestel, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
