Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Bårdsen undlot ikke å svare ophøiet: Den dag jeg blir misfor-
nøiet med Dem søkker jeg mig i havet! Derpå så han ut som om
han ikke kunde gjøre mere for hende.
Damen Clara la sig igjen og sa:
Jeg står ikke op.
Det er et misbruk av skjønhet å lægge sengklær på den, sa
Bårdsen.
De vet slet ikke hvor skjøn jeg er, sa hun. Oprigtig talt: synes
De jeg gjør så galt i å forlate en kunst hvor jeg ingenting er
og gå over til en anden hvor jeg kan bli til meget? De vil kanske
ikke gjærne svare?
Ser De, frøken, det høver sig dårlig for mig å optræde som bra-
kar og råde folk til det bedste. Men her er det spørsmål om å
forlate kunsten i det hele tat —
Ja og gå over til en anden.
Nei.
Nå, således!
Forlate kunsten ’altså. Og det må den gjøre som ikke kan
tjene den.
Så er ikke scenekunsten kunst?
Nei. Det er kunstnere.
Det får De ikke nogen til å være enig med Dem i.
Nei, sa han.
Nogen gik i sideværelset, truppen var vel kommet hjem: hans
hårede lab og et brændevinsblus i hans flab, latter, goddag,
pastor L. Lassen —
De har ikke set mig spille komedie, sa frøken Clara.
Nei, sa Bårdsen atter.
Pludselig lo frøken Clara og sa:
Det er jo bare noget prat De der farer med. Vil De at jeg skal
ta det alvorlig?
Det har jeg intet imot, svarte han.
Og frøken Clara lo mere og sa: |
Nei dette blir bare flinke replikker, det er akkurat som i styk-
kerne. Hr. Bårdsen, ser jeg Dem igjen? Får jeg træffe Dem i
eftermiddag?
Han traf hende om eftermiddagen i hendes værelse, hun var
ugenert alene, halvklædt, nyvasket og pen. Og noget måtte ha
hændt dem imellem, noget han ikke hadde ventet da han kom
og ikke fattet da han gik, telegrafbestyrer Bårdsen var blit for-
vildet og løftet av hængslerne, var blit glad gut og nar — å Gud
for en tilstand! Han var vel som gjennemlyst med lys, for han
bar hodet brat op i luften og bar det som et ingenting, et skin-
nende ingenting. For en tilstand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
