Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
høiden kan de være ute for en forsinket eksamen. De skal fort-
sætte dette overkommelige og dypt almindelige som de har
arvet og som de får sin lille årsløn for. Der forfædrene slap
træder efterkommeren ind i stedet, hans fortid bestemmer hans
fremtid, veien er kjendt, det gjælder bare å lakke den. Se, over-
ordentlige mennesker dem er det anderledes med: rikdom arves
ikke i den endeløse, den går ut i tredje ledd, fjerde ledd; geni
dør med indehaveren, det gjenopstår kanske engang, det gjen-
opstår kanske ikke. Store mænd uttømmer slægtens hele ævne
tilbunds; hvis det gik an burde de forbydes å avle andet end
døtre. Men embedsmænd de kan uten fare avle sønner og mid-
delmådighet alt de orker.
Å hvor ung Willatz uttalte sig, hvor vinen hadde løst hans
tunge og gjort den villig!
Så sa han tilslut:
Embedsmændene er ingen steder ifra, de skal bare sørover.
De har aldrig sit eget hjem, de bor på fremmed grund, i andres
huser. Lat os tænke os slægt efter slægt hjemløs, en Guds per-
manente unåde! Børnene er ikke hjemme der hvor de fødes og
vokser op, de rykkes bort fra sit første, sit andet, sit tredje rot-
sted fordi forældrene skal sørover og mere sørover, deres røtter
slæper efter dem når de flyttes. Jeg synes synd i dem, det er
børn, men deres røtter slæper efter flyttelasset. Så om mange
livets år kommer de kanske tilbake til et slikt barndomssted.
De er på turisttur og ser på stedet uten tårer i øinene. De hus-
ker kanske små oplevelser ved den sten, ved den bjørk; der i
bækken seilet deres spåner. Så kikket de på det litt. Så går de
derfra. Så turister de videre. Se på disse mennesker: de har
sittet så længe over et bord at de har fåt ryg, de er hjælpeløse
med hænderne, de har oftest briller i ansigtet, tegnet på at da
lærdommen strømmet ind i deres hjærne suget den synet ut av
deres øine, de ser ikke. Disse mennesker er landets aristokrati.
Der går de!
Ung Willatz kunde godt ha frit spil her, ingen motsa ham.
Men når han sat sammen med kamerater kunde han vel ikke
være sikker for drøi og velfortjent besked tilbake: Ho, ætlingen
taler, ædlingen, han kan sin lekse, hans far og fire forfædre har
lært ham den. Min far var dommer, hans far blev ikke engang
løitnant i tjeneste, hvem var så den største? Og hvem er han
selv, sønnen? En gårdbruker på landet! Hvad kan han bli til?
Spør en spåmand! Når man ikke har eksaminer å stræve imot
da blir alt flytende, man opgir det, men falder tilbake på sin
gård på landet. Der har man så et eller andet gammelt tyende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
