Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
til å passe sig. Det står ikke på for ætlingen, for ædlingen, han
har sit tyende, hun er arvet, hun har blondekappe og milde
øine: ligger han forlænge en morgen kommer hun og spør om
han er syk; sitter han forlænge på en stol lokker hun ham til
å reise sig, så han ikke skal sitte sig fordærvet. Så dør han. Så
lægger tyendet blomster på graven. Det er enden. Og vel å
mærke, det er de bedste av ætlingerne og ædlingerne som dør,
de resignerte og forsagte som dør. Hr. Willatz Holmsen, det er
de ringeste og unyttigste som orker å motstå døden og leve
videre —
Men hver har sit å tænke på, hr. Holmengrå hadde vel sit.
Kanske kjendte han også igjen noget av den unge mands tale
fra løitnanten, fra hans far, som i alt han sa og gjorde åpenbarte
de samme meninger. Hr. Holmengrå hørte endnu den gamle
løitnants røst, hans ord var bitre og ægte, i sønnens mund blev
de mere til uskadeligheter. Det var kanske noget i at store mænd
ikke burde avle sønner.
Hr. Holmengrå svarte ja — jo, nikket og fulgte med, men han
tænkte på sit. Så ikke ung Willatz disse skoftende arbeidere,
uvæsenet? Hans far løitnanten vilde ha rettet sine grå øine på
det og gjort er kort spørsmål.
De gik en stund tause sammen.
Er det Deres folk vi har møtt her nedenfor? spurte Willatz.
Ja.
De hilser ikke?
Stundom, svarte hr. Holmengrå. Ajo somme hilser.
Men hvad kommer det av at ikke alle hilser på Dem? De er da
deres chef?
Det kommer vel av, sa hr. Holmengrå, at når naturen frem-
bringer chefer så yder den ikke altid det høieste.
Er det forklaringen? spurte Willatz.
Deres far var den rette. Jeg må tænke på ham mere end en
gang, ham og hans hest. Pekte han så lystret hans folk —
Det skulde bare mangle at de ikke gjorde det!
Og han var allikevel en godhjærtet mand. Han stod fordi så
mange var avhængig av ham, han visste at vaklet han så faldt et
hundrede.
Ja slik var det, sa Willatz. Der kommer nu en til, lat os se om
han hilser!
Hr. Holmengrå så op som om han først nu blev manden var
og sa:
Han hilser nok ikke. Det er Konrad.
Hvad for en Konrad? Han som tok Deres støvler?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
