Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
ken så det ikke la sig irr på dem og gjorde dem tyngre end de
behøvet å være? Å å ligge her med en død side og ikke kunne
virke i sit kald! Det hadde været meget likere om han hadde
kunnet ta av sig den døde siden og begrave den og være kvit
den, nu var den ham bare til utgift og til byrde. Per på Bua ind-
så ikke at den døde siden var ham til nogen slags nytte, han
skulde betænke at han lå betydelig støere i sengen med den end
om han hadde været den foruten, og når han reiste sig op og sat
var den uundværlig.
Theodor kommer ikke. Nå, han kan ikke avse tid! Lat os sel
Per på Bua er stærk i sin friske hånd, han får fat i en stol og
dunker ødelæggende med den. De hører det godt nede i kram-
boden, det høres langt utenfor den, og for å få en ende på det
avser Theodor tid og går op til sin far. Han stryker ikke sine
ringer av mere, men fremtræder i al sin pragt; farns øine skulde
ikke bli mildere derved. |
Nå, du kunde avse tid og komme op!
Theodor sier ærgerlig:
Jeg forstår ikke hvad du river ned huset for. Hvad vil du?
Farn er stum en stund. Han er skjægget og skaldet, dyrisk,
han flækker op overlæben og viser tænder, å han er uten
sødme:
Hohoho, hvad jeg vil? Jeg ligger her og dunker i gulvet, din
kjukling, din skitt! Uroet jeg? Lat mig se på pynten din — bua
betaler! Hvad jeg vil? Jeg vil ha et lite ord med herremanden,
med hvalpen, du er så fin, jeg skal ta og tørke mig bak med
dig. Jeg uroet vel mor di og? Jeg kom til å dunke i gulvet,
jeg uroet søtskitten i hende. Hvad står du der for? Sæt dig
hvissåskjønt at du tækkes! Å tvil
Men Theodor satte sig ikke, farn var gal og det var. den
mulighet at han kunde slynge staven. Theodor går til vinduet,
der var han sikrest, farn vilde ikke risikere ruterne. Forresten
var nu ikke Theodor så svært rædd, han var ingenlunde en
hvalp, levende fik man ham ikke!
Farn spyttet igjen og sa tvi. Har du fått fyrstikkerne? spurte
han.
Theodor hadde ikke tænkt mere på den barnagtige plan med
et tusen gros fyrstikker og han svarte bare tørt nei.
Skjønte det, nikket farn, ingen fyrstikker til han Tykje! Har
du fåt saltet?
Nei.
I dette øieblik skjønte Per på Bua også at han for altid var
sat ut av spillet, hans søn gjorde ikke engang mine av å lystre
ham. Nå! Hans friske hånd slår råt og uhyre ned i sengstolpen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
