Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
han skriker til, hans hånd er såret, i samme nu visner den, vis-
ner og dør også den friske hånd, fra fingrene opover håndled-
det, opover armen. Han kjender at han er av bly til begge sider.
Hvad — hvad er det? kommer det av det knuste sted på hån-
den, denne gapende flærre? En ubetydelighet, intet! Han luter
sig frem og vil bite rasende i såret, men han rækker det ikke,
han ser på det og slikker sig om munden efter det og murrer.
Vanvittig adfærd, dyrisk, Per på Bua er hjælpeløs. Godt, men
ingen skal stå der og se på det! Han vil maskere sin hjælpeløs-
het ved å aksle sig dygtig, som om han sitter ondt og er mand
for å rette det; han formår å puffe til den ene døde hånd med
den andre, de er bløte og medgjørlige, de vælter som deig. Et
væld av græmmelse er ved å stige op i ham, men han er mand
for å stanse det. Han taler — ja han taler som til elementerne,
til havet og tordenen:
Jeg vil skifte. Småpikerne skal ha sit før du ødelægger os.
Ho, det var nu vel pokker ikke småpikerne han hadde mest i
tanker, men det fandt han på. Og selv tar jeg kår, talte han, og
det skal skrives altsammen!
Theodor svarte ikke.
Hører du det? skrek den gamle. Sakføreren skal komme!
Theodor gik.
Sludder, sakføreren skulde aldeles ikke komme. Skifte? Hvor-
ledes — dele op bua, stykke ut, flænge bygværket ned? Und-
skyld, vi skal "tværtimot kjøpe grund, vi skal utvide! Der vil
intet bud bli sendt til sakføreren og farn var lam, han kunde
ikke selv hente ham. Slik skulde dagene gå.
Nu var det jo det at farn kunde gi sig til å brøle, tilslut vilde
så nogen på veiene høre ham og bringe sakføreren til bua. Det
var en mulighet. Godt, så skulde Theodor tale med hr. Hol-
mengrå, det var den mand som også tidligere hadde måttet
refse farns vildskap. Og hjalp intet andet så skulde en brølende
far vogte sig for asylet!
Dagene gik.
Theodor nyttiggjorde sig livet som jagtmark, som græsgang,
han virket til høyre og venstre og hadde glæde av sin flid.
Teatret florerte som dansesal, lørdagskvældene var faste bal-
kvælder og ungdommen hadde god helse. Fisketørkingen på
bergene skred pent frem, om et par uker kunde lasten plattes i
jagten og sendes, det var mange penger, selv med fradrag av for-
skudet, penger til pynt og utvidelse og livets behagelighet. Theo-
dor skaffet sig en stor grammofon. Til å begynde med holdt
han til med den i teatret og spilte der, og det var en verden av
vemod i kroningsmarschen og i Forget me not. Hans virkelyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
