Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
På en gang går det op for den rappe gut at Florina pike
hadde fåt nys om Didriksens tilsynekomst på Utvær og hadde
søkt ham der. Det kommer til en liten forklaring mellem dem:
ja hun var desværre en ulykkelig pike som det var gåt galt
med, og nu hadde hun lett ham op og sagt ham det. For det
gik nu ikke an at slikt kunde foregå aldeles frit. Det var nu
så at hun hadde bare sig selv å lite på og når nogen kom og
plukket hendes blomst midt i ungdommen —
Du har jo bankbok, sa Theodor.
Blomst midt i ungdommen, så skjønte han selv hvor ilde det
var for hende. Og nu vilde hun be Theodor som den gode og
formående mand han var å lægge et godt ord ind for hende.
Jeg vil helst ha mit på en gang, sa hun, så vet jeg hvad jeg har.
For det er nu så med en reisende herre at han er som en
fremfarende fugl og ingen vet hvor han er å finde. Og desfor-
uten kan han jo dø i mellemtiden og bli snopt borte.
Jaja men du har nu bankbok, sa Theodor. Og hvorledes er
det, skal du ikke ha han Nils i Vælta?
Han Nils? Nei han har gjort det forbi.
Han er en tosk! sa Theodor.
Ja hvad han nu kan være eller ikke være, men jeg for min
del har ingen anden end mig selv. Så at om Dokker vil betænke
min elendighet i denne verden og stå på min ret så —
Jeg skal orde det til ham, sa Theodor. Men jeg vet ikke
hvad han vil mig, det er vel forretninger.
I grunden var han ikke misfornøiet med dette hverv, det lå
agtelse og tillit i det, kanske også provision — jo det var ikke
utænkelig. Han cyklet veien frem, fik båtskyss til Utvær og rodde
ombord i skibet.
Hr. Didriksen hadde gjæster, salonen var fuld av fest og lat-
ter, piker fra land, et par herrer; selv var han nogenlunde lys-
tig. Han hadde klædt kokken ut i kjole og hvite bomuldshansker
så han kunde opvarte selskapet anstændig.
Har De ikke telegrafisten med? ropte han. Velkommen selv!
Værsågod, et glas eller to! Men telegrafisten? Har De ikke hørt
noget om ham? Mester, det var De som skrev telegrammet og
glemte — hvad var det nu han hette? Bårdsen? Fan skal ta
Dem, mester! Den manden interesserte mig, går han på Segel-
foss og rotner? Men velkommen selv, hr. Jensen, tak fordi De
kom! Vi ventet bare på Dem, mester har endelig fåt klinket
ihop igjen maskinen, vi går straks imorgen tidlig.
Da Theodor hadde fåt et glas eller to kom hr. Didriksen i
tanker om at han vilde tale med ham og fik ham op på dækket.
Han talte springende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
