Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Jeg knuste den, sa Anton.
Nu skal jeg straks på øieblikket bringe en. anden!
Mariane gik ut og Anton fulgte efter. Ophidselsen gik over,
de ordnet begge litt ved sine klær, Anton kjendte til sit sår og
pustet tungt endnu. Men Mariane hun pustet ikke tungt, hun
var ikke videre angrepet mere.
Har De lommetørklædet mit? sa hun og rakte hånden bak-
over uten å se på ham.
Hvad? Nei lommetørklædet? Men jeg skal lete efter det.
Hun talte til ham, hatet ham altså ikke, avskyet ham ikke,
djævelen forstod denne pike, denne mestizpike!l Men nu blev
han taknemmelig for hendes ro og slagen av hendes overlegen-
het. Hun hadde ikke skreket, bare murret før hun stak, og nu
spurte hun efter sit lommetørklæde! Hendes skjønhet var ikke
det spor åpenbar og likefrem, nei hun var gul og indiansk,
galt tegnet og galt farvet, uklassisk. Men han hadde kjendt at
hun var skjøn da han holdt hende, han hadde følt at det var
en stor sødme i hendes legeme og i hendes bevægelser. Han
vilde slå ind i samme tone som hun og sa bare:
Vær så snil å glemme det!
Naturligvis, svarte hun.
Tak. Men det er Gud hjælpe mig det originaleste jeg har set:
brukte De kniv?
Nei gaffel, svarte hun og viste at hun endda stod med den
i hånden. Læg den ind på bordet igjen!
Han mottok gaflen og talte tinderne:
En to — jeg har altså tre — jeg har fire huller i mig.
Men nu måtte fremdeles djævelen forstå denne pike, hun
vendte sig imot ham og sa: Vær så snil å glemme det!
Theodor kom med lampen og Anton fulgte ham; Mariane
stod igjen utenfor hytten og så på dansen. Undskyldte hun
den gale mands adfærd eller fandt hun nogen — et gran av
rimelighet i den? Han var ikke av dem som lusket sig til noget,
neivel, ikke en: av de tusen almindelige nuller som vilde ha gåt
anderledes frem, var det da så at hans uhyre tydelighet hadde
tiltalt hende på en vis?
Jeg finder ikke lommetørklædet Deres, sa Anton.
Theodor trådte til, grep sig til brystlommen, så sig om, opgav
det — opgav noget.
Der kom kaffe til alle menneskene — å den Theodor! Nei tak,
vi drikker den her med de andre, sa Mariane. — Tør De ikke
gå ind i hytten mere? spurte Anton. — Det frygter jeg mindre for
end De, svarte hun.
Kaffen blev drukket med punch og Mariane spurte hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
