Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
|
373
klokken var; skal vi ikke snart tænke på å komme os hjem?
Men da ungdommen hadde fåt kaffe og kaffedoktor blev dansen
livlig og stor, og de som ikke danset sat ved bordene og fik endda
mere kaffedoktor, intet kunde nu øke og intet minke på deres
humør, selv Julius, han med druespriten og nisten — ja var
kanske ikke nisten fra Larsens hotel ordentlig? Julius han under
os alle en smak av de fine varer fra stabburet. Og han Theodor
han vil jeg ikke engang nævne, for han er over allesammen!
Kortsagt, de blev så oprømte at de atter vilde slukke faklerne
og gå par om par, men så kommanderte Theodor:
Alle mand i båtene! Punktum. Theodor Jensen,
Og så friskt og morsomt lydde dette at folk fandt sig i det
og vaklet ned til båtene og ropte hurra og tak for festen og
hurra for han punktum Theodor. Bakeren, Nils skomaker og
Julius de blev tilbake for å slukke faklerne og berge glas og
opdækning, men bakeren han var forresten ikke til nogen ting
og sovnet ifra den elendige verden.
Hjemreise under grammofon og lystighet, ingen båter skiller
lag, alle eskorterer, alle ror i flåte. På Theodor sin admiralbåt
hænger tre tændte lykter og nogen få stjærner putrer høit oppe
i den blå bolle, så det var ikke mørkt og ikke lyst, bare idel
behagelighet. Ja og Theodor hadde chevaleresk tat også damerne
fra Utvær i sin båt.
På Segelfoss våg sendte han pludselig en raket tilveirs. Det
var et signal: ti dynamitskudd rystet land og strand igjen, en
salve over jorderike — dronningen leve! sa Anton med mere
følelse end vanlig og hilste til Mariane. Theodor tok op til sin
hat.
Nu rispet en raket over himlen fra Flaghaugen, andre raketter
for op fra andre hauger, overraskelsen var begyndt. Underet
skete. De i båtene hvilte på årene og så på, de hørte folk opi
byen bryte ut i rop, raketterne skiftet med ildbål i luften, med
romerske lys, skudd, gyldne kroner, påfugler av ild —å Gud!
Ja og det varte, det tok ingen ende, det var overflødig og stor-
stilet — Theodor måtte ha tjent overhændig på sin klipfisklast
iår.
Det er aldeles storartet! sa Mariane. Jeg har ikke set maken
så De kan få det til, Theodor!
Fyrværkeriet? Ja jeg vilde jo ha det som i andre byer, sa
Theodor. Han grep i sin brystlomme og drog en pakke op. Nu
eller aldrig! syntes han å mene. Han rev noget silkepapir op og
sa: Frøken Mariane, undskyld, er det så at De har mistet Deres
lommetørklæde så har jeg et her. Værsågod. Ja værsågod.
Ånei tak, det behøves ikke, jeg er straks hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
