Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
han en hånd i flyglet, skriver igjen, klynker med, får kvalme og
spytter ut, skriver. Det varer, timer går, å de timer med bølgen!
Atter en kantate, en sang, dansemusik? Nei operaen, o Gud,
mesterværket! Nu som aldrig før sitter han i utbrudd — så har
det kanske været godt for noget at skinsyken stod i fråde hos
ham så længe.
Det siger sagte ifra ham på morgenstunden, lamperne er
brændt tørre og han vakler over gulvet og puster dem ut. Så
falder han om i sofaen og sover næsegrus, med ansigtet på sine
armer.
Godmorgen! Vil Dokker ikke komme og spise? — Nei tak. Gå
hjem igjen, jeg kommer senere —
Han er ikke færdig. Gudskelov ikke færdig. Ved å kaste øi-
nene i arbeidet fra i nat får han et sving gjennem sjælen, det
begynder igjen, nogen lyde fra et ukjendt klangrike, de er fra
en Å, de vinder ham med, synker ham — bølgen. Og det varer
idag også, det huserer med ham, tøilesløst og uøkonomisk, hans
kvalme blir værre, hans gråt hyppigere, han kaster sig på gul-
vet og skriver tilbedende, det strømmer og strømmer, det gjør
odt —
E Værsågod om Dokker vil ha litt mat. — Tak, sæt det der —
I et par døgn kom han over alle vanskeligheter og fyldte sit
værk av bølgen. Han levet alene, i en uhyre høide over jorden,
levet bare av sig selv, suget på sig selv, søvn nu og da, mat i en
ren tankeløshet, slukende alt som fandtes i fatene, styrløs og
poesigal i hele sit indre. I et par døgn. Så glidde bølgen lang-
somt bort.
Fra den dypeste goldhet og fornedrelse på hodet ind i her-
ligheten! Han undfanget og formet i et langt sprang.
Ung Willatz — hans forfædre hadde hat tjenere til å hjælpe
dem klærne på om morgningen — ung Willatz trængte ingen
hjælp, han lå rund. Og bedre hvilte aldrig nogen end kunstne-
ren som efter en god dag søkker i søvn på sine egne armer.
Jeg kommer til å reise, sa han. Men det skal ikke vites av
andre end dig og Martin dreng.
Pauline hadde heller ingen å si det til. Hun så på ham med
sit søte og ængstelige ansigt og hendes øine fyldtes av fløil: Nå,
skal Dokker reise igjen!
Til Martin dreng sa han at Aslak og Konrad skulde ta ut
sten i hele vinter. Han skulde mure noget til våren, en tilbyg-
ning til fjøset, en pavillon i haven, en silo — store planer, og
var han så rik den unge Willatz Holmsen!
Pauline så ham gå ombord. Hun stjal sig til å drikke av
hans vandglas, Da hun gik ut strøk hun med hånden over en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
