Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
han to år før han vandret bort i det omtalte ærend førte en av
forskerne hittil uopdaget retssak med et medlem av Hamburgs
råd — dette var den fjortende av hans retssaker. I dette værk
triumferte gutten Lars tilgagns og da han var medlem av viden-
skapsselskapet for længe siden måtte han bli Olafsridder — nu
var han noget. Å han kunde smile over at han i sine seminar-
dager gik og dinglet med en stor sølvkjæde i klokken, nu dinglet
han med ridderorden, hvem var hans like? Skulde en slik mand
være præst i Nordland, skulde han i det hele tat mindes at han
var fra denne landsdel! Efterhvert utvidedes hans blik, hans øine
blev grådigere og omfattet mere og mere ære, større og større
stillinger, han begyndte å klage sagtmodig over forbigåelse,
over forurettelse, bladene omtalte ham ikke nok, staten gjorde
ikke det den skulde. Det varte i nogen år.
Så med ett — det går da mærkelig lunefuldt til, for så med ett
begyndte påskjønnelsen å komme i et mere rimelig forhold til
hans fortjenester, han fik stemmer til biskop, han blev av ind-
sendere i bladet nævnt som mulig kirkeminister. Var nu nogen
hans like?
Tiden vilde nok nu sørge for ham, den alene, han hadde bare
å vente. Gutten Lars blev motigere, han fik lyst til å vise sig fri-
sindet, han optok den folkelige grundtænkelse fra syttiårene,
pleiet omgang med målstræv og blev storartet hyggelig. Det
hadde han indre råd til, en så navnkundig mand, det passet
ham personlig, fiskeren fra båttoften; han var født i søppel,
han arbeidet i støv. Ingen lærde brydde sig om kropsvasken og
klærne, Herakleitos var heller ikke fin.
Så høvde da alt så godt med gutten Lars. Han kunde med
nogenlunde håp imøtese det næste dødsfald blandt bisperne,
imidlertid læste han videre og blev endda flinkere i bøker, i
kalveskindsbrever og i pergamenter, tiden gik, hans folkelighet
blev et mundheld, han hørte om at man skulde samle på anti-
kviteter og blev specialist i kirkeinventar, i utskårne træsaker,
i«tinstaup, i sølvkrus. Det var en omfattende kultur han sat inde
j med, den folkeligé og den videnskapelige.
Så kom historien med farn på. Skulde al: il få nogen
betydning? N
Da morn kom med tnatbud reiste han sig fra stolen med en
mine som om mat —jo Haturligvis, men det var ikke det ene
fornødne. Den skøier, han hadde jo netop ombord tat sig en
ekstra bif før han gik i land, så han var ikke sulten! Og i spise-
stuen bar han sig like overjordisk ad og sa at joda, maten er
god nok, mor, lat mig få en tallærken suppe till Da han hadde
hå
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
