Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
spist og læst for maten — å Gud, det var et syn, en uhyre Grand
Danois som var avrettet til å sitte og lægge labberne sammen;
men da han hadde læst ifra sig bad han om at farn og Julius
måtte bli indkaldt.
De kom.
Hvad garanti har jeg for at det ikke er stjålen mat jeg har
fåt? spurte præsten.
Farn og morn tidde overrumplet. Julius svarte: Så skulde du
ikke ha spist han!
Men præsten agtet visst ingenlunde å late de to syndere slippe
med den milde begyndelse isted, det var hans nære pårørende,
men det var stjæleren og hæleren, retfærdigheten måtte ske
fyldest.
Med dig, Julius, forhandler jeg ikke, sa præsten, men jeg vil
late dig vite at om du får vridd dig ifra den jordiske straf så
undgår du ikke den himmelske.
Den gamle mor la hodet på siden og foldet hænderne, Julius
var respektløs, han spurte hvad han var blit indkaldt for?
Men du, far, skal betænke dig! sa præsten. Gud later sig ikke
spotte, sa han, snart kan det være forsent å vende om, dagen
og timen vet ingen —
Julius ødela det hele ved å si: Hvorledes er det, folk spør
om du skal præke i kirken?
Store bror holdt inde, Julius kunde ikke ha fundet på noget
bedre til å stagge ham. Han ventet og håbet på en opfordring
til å præke, derfor hadde han tat ornat og orden med. Kjære,
det var jo det hovedmiddel han vilde bruke mot folkesnakket,
en landskjendt taler på stolen.
Hvem spør om jeg vil præke?
Folk. Forskjellige som har snakket på det.
Det kommer vi til siden, sa præsten. Foreløbig taler jeg om
den syndige og usømmelige færd som dere to er anklaget for og
som endog står i bladene.
Det er sjura sin hævn! hvisket morn og nikket fanatisk til
hver især og så på dem. ke
Farn tok ordet til sin søn: Jeg er en’gammel og ukyndig
mand i hvad som angår lærdom og deslike; men nu vilde jeg
gjærne høre om at du finder for godt i sjurreir på en gård eller
om at det er en simpel og ulikelif’ ting? Ti nu bare stille så
skal dokker få høre! sa han til de andre.
Rør ikke sjura! Rør ikke sjura! advaret den gamle mor.
Og er det så at du vil præke, sa Julius, så kan jeg bare orde
det til han Ole Johan, så rænder han omkring med det.
Refselsen komplet forstyrret. Men præsten var jo god og seig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
