Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
og Per på Bua avslog præsten som han ellers var litt nysgjærrig
efter å se engang. Nu var det rigtignok så at skulde nogen få
Per på Bua til å bli vrang og umedgjørlig så var det konen,
hun hadde et eget seigt lag til å ophidse ham og allikevel late
som hun ikke hadde gjort noget galt. På den anden side burde
jo manden ha været taknemmelig for at hun kom op til ham
nu og da og tørket ham som snarest under næsen når han
hadde grått, for han selv var som et barn og kunde ikke hjælpe
sig med hænderne undtaken når han var desperat. Og sandelig,
han burde jo ha påskjønnet at hun i det hele tat våget sig ind
til ham, for det var ikke aldeles farefrit endda. Gjeita var grovt
sprog i en slik stund.
Og hvem skal ha gangklærne dine? spurte hun. Du har både
gode vadmåls klær og en dyffels trøie, hvem skal ha den?
Dul svarte Per på Bua rasende. Slit den med helsen!
Han var ingenlunde livløs og da han jo egentlig døde med
urette gjorde han sit til å forhale øieblikket. Han lå der med
et grotesk utseende, ja med en forhistorisk hæslighet, sammen-
brutt som om han netop var kommet ut av et stort æg, han
lå og spekulerte på om han ikke kunde stå op. Siden distrikts-
læge Muus var hos ham sist har han været meget optat av om
frisk luft kunde skade ham. Gud vet. Under sin umåtelige av-
drift tilbake til dyret hadde han lært sig til å indånde stank
med vellyst, nu vilde han åpne døren og late den stå en stund.
Han fik med stort besvær støtt døren op med stokken. Han lå
og kjendte på det en times tid, men blev ikke frisk igjen. Hvad
om han gjorde mere av det? Han blev lækkermund, hans nytel-
sessyke antok så ekscentriske former at han vilde åpne vinduet,
ja åpne ovndøren til træk. Han stod op. Naturligvis faldt han.
Javel, tænker han nok, det er uforsigtig å stå på to ben når det
ene er dødt! Han kommer sig selv tilsengs igjen ved å løfte
sig skiftevis efter enderne, han var som en sten, som flyttet sig
selv på spet, og vel i sengen igjen trækker han de lamme lemmer
efter sig og later dem ligge hulter til bulter uten at arrangere
dem naturlig.
Og nu skulde jo Per på Bua gi sig, men nei, han går ikke
det spor værdig bort fra livet, men trækker sig baklængs og
kjæmpende ut av det. Opmærksomt og egensindig studerer
han ut hvorledes han skal få godt tak på sig selv, noget må
gjøres, han kan ikke ligge og finde sig i det. Det blir en kamp
med det umulige, med magterne, javel, om så er? Med stædig
arbeidsomhet roter han om med døden der i sengen og vil
komme ovenpå den og få overtaket, han sloss, han grep den
døde hånd med den levende, rystet den og skrek at han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
