Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
de store hænder. Han lo godslig av sig selv fordi han gik så
forsigtig.
Hun slog hænderne sammen og overdrev litt:
Du store verden! Nei De er da altfor snil.
Jeg tænkte at når den dama sat her allikevel så —
De spiste begge, hun blev døsig og varm, hun faldt tilbake
og halvsov. Når hun slog øinene op sat snedkeren og tændte
pipen sin hver gang; han tok to og tre fyrstikker i gangen og
strøk av, men da han ikke forhastet sig brændte stikkerne halv-
veis op før han la pipen til munden og suget til. Læreren ropte
noget til ham, gjorde ham opmærksom på noget langt indi lan-
det, men snedkeren bare nikket og svarte ikke. Er han rædd for
å vække mig mon? tænkte hun.
Ved et stoppested dukket hendes reisekamerat op igjen, han
kom fra kahytten.
Kommer du ikke ned, Ingeborg? spurte han.
Hun svarte ikke.
Snedkeren så skiftevis på de to.
Frøken Torsen da! klynket reisekameraten igjen og spøkte.
Han stod litt og biet, så gik han sin vei.
Ingeborg, tænkte vel snedkeren. Frøken Torsen, tænkte han vel.
Hvorlænge blir De i byen? spurte hun og reiste sig overende.
Jeg hadde tænkt å være der en tid.
Hvad skal De gjøre der?
Han blev litt forlegen, og da han hadde så lys hud syntes det
straks når han rødmet. Han lutet sig frem og la albuerne på
knærne før han svarte:
Jeg vilde lære litt mere i min profession, gå i lære. Men det
kommer sig nu an på.
Jaså. Jaha.
Hvad mener De om det? spurte han.
Jo det er visst bra.
Nå, mener De det.
Det blev næsten hele dagen ombord, og om eftermiddagen var
det rigtig hundekoldt, det blåste. Når hun hadde sittet sig stiv
reiste hun sig og trampet med føtterne, når hun hadde ståt sig
træt satte hun sig igjen på kisten. Engang hun stod et stykke
borte la snedkeren en pakke’på kisten som for å opta hendes
plass for hende.
Reisekameraten stak hodet ut av en dør, vinden rusket hans
hår fremover panden, han ropte:
Nei gå da ned, Ingeborg!
Ah! stønnet hun. Sinnet grep hende med en gang, hun gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
