Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Inger hun syntes at alle ting var store goder. Se nu Guldhorn
hun vilde ikke rømme mere, men roet sig med kalven og oksen
og gik dagen lang i skogen. Se nu gjeiterne de trivedes og drog
næsten sine tunge jur i marken. Inger sydde et langt plagg av
blå sirts og en liten lue av samme tøi, det var det peneste man
kunde se og det var dåpsdragten. Gutten selv lå nu og da og
fulgte værket med øinene, det var nok alt så meget til gut, og
skulde han endelig hete Eleseus så vilde Isak heller ikke mot-
sætte sig dette længer. Da kjolen var færdig hadde den et langt
slæp på to alen sirts og hver alen kostet sine penger, men det
fik ikke hjælpe, barnet var nu den førstefødte. — Skal perle-
båndet dit nogen gang brukes så er det vel nu! sa Isak. — Å
Inger hadde alt tænkt på dem, på perlerne, hun var ikke mor for
ingenting, men aldeles dum og stolt. Perlerne rak ikke rundt
halsen på gutten, men de vilde være pene foran på luen hans,
og der satte hun dem.
Men Oline kom ikke.
Hadde det nu ikke været for dyrene så kunde alle mennesker
ha forlatt stedet sammen og kommet tilbake om tre fire dager
med barnet kristnet. Og hadde det ikke været for den velsignede
vielsen så kunde Inger ha reist alene. — Dersom at vi ikke
kunde utsætte vielsen sålænge? sa Isak. — Inger svarte: Det vil
nu ta både ti og tolv år før han Eleseus kan være igjen hjemme
og mælke!
Nei så måtte Isak bruke vet. Egentlig var det hele begyndt
uten begyndelse, vielsen var kanske like så nødvendig som då-
pen, hvad visste han. Nu tegnet det til tørke, til rigtig ond
tørke, kom det ikke regn snart vilde avlingen brænde op; men
alt stod i Guds hånd. Isak gjorde sig færdig til å rænde ned i
bygden efter et menneske. Det var atter de mange mile å
rænde.
Al den trængsel for en vielse og en dåp! Folk i marken har i
sandhet mange små og store sorger!
Så kom Oline....
Nu var de gifte og døpt, alt i orden, de hadde endog iagttat
å vies først, så barnet kunde bli ægte. Men tørken vedblev og nu
brandt de små kornakrene op, brandt fløilstæpperne op, og hvor-
for det? Alt stod i Guds hånd. Isak slog sine engstykker og det
var ikke stort græs på dem endda de var blit gjødslet i vår;
han slog og slog i lierne, i fjærne utmarker, og blev ikke træt av
å slå og tørke og føre foder hjem, for han hadde alt hest og stor
buskap. Men midt i juli måtte han også slå kornet til grønfo-
der, det var ikke til andet. Så nu vilde det bare komme an på
poteten!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
