Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Hvorledes var det med poteten? Var det bare en kaffesort fra
fremmed land og kunde undværes? Å poteten er en makeløs
frugt, den står i tørke, den står i væte, men vokser. Den trodser
veiret og tåler meget, får den litt pen behandling av mennesket
lønner den femtenfoldig igjen. Se, poteten har ikke druens blod,
men den har kastanjens kjøt, den kan stekes eller kokes og bru-
kes til alt. En mand kan være brødløs, har han potet så er han
ikke matløs. Potet kan ristes i varm aske og være en kvældsmat,
den kan kokes i vand og være en frokost. Hvad kræver den av
suvl? Lite, poteten er nøisom, en kum mælk, en sild er nok til
den. Rikdommen bruker smør til den, fattigdommen dypper
den i ørlite salt på en skål, Isak kunde til søndags få svælge den
ned med en rømmebunke av Guldhorns mælk. Den vanagtede
og velsignede potet!
Men nu spøkte det for poteten og.
Isak så på himlen utallige ganger om dagen. Himlen var blå.
Mangen kvæld tegnet det til en skur: Isak gik ind og sa: Und-
res på om det ikke blir regn nu allikevel! Et par timer efter var
alt håp ute igjen.
Tørken hadde nu varet i syv uker og varmen var svær, pote-
ten stod i hele denne tid og storblomstret, blomstret unaturlig
og vidunderlig. Akrene så ut i frastand som snemarker. Hvor
var enden på alt dette? Almanaken gav intet vink, almanakerne
nu for tiden de var ikke som før, de var til ingenting. Nu så det
ut til regn igjen og Isak gik ind til Inger og sa: Det må nu vel
med Guds hjælp bli regn i nat! — Ser han slik ut? — Ja. Og hes-
ten ryster sig i skoklerne. — Inger glyttet på døren og sa: Jo
nu skal du se! — Nogen få dråper faldt. Timerne gik, folkene
kvældet sig, da Isak gik ut om natten for å se var himlen blå. —
Nei Herregud! sa Inger. Jaja men så blir det tørt det siste lauvet
dit også da imorgen, sa hun og trøstet bedst hun kunde.
Javel, Isak hadde også lauvet kraftig og hadde nu en mængde
lauv av bedste slag. Det var værdifuldt foder, han behandlet
det som høi og tækket det over med næver i skogen. Han hadde
bare en liten slump stående ute nu, derfor svarte han Inger så
dypt fortvilet og likesæl: Jeg tar det ikke ind om det blir tørt
heller! — Du aper vel? sa Inger.
Dagen efter tok han det altså ikke ind, siden han hadde sagt
det, tok ikke ind lauvet. Det kunde stå der, det blev ikke regn
korsom var, lat bare lauvet stå der i Guds navn! Han kunde ta
det ind før jul engang dersom at ikke solen hadde brændt det
rent op til den tid!
Så rikt og rundelig krænket følte han sig, det var ikke længer
gildt å sitte på dørhellen og se nedover jordet og eie det. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
