Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Men det var ødslig å sitte her i kværnen og høre på fossen
den lange nat, Isak hadde intet galt gjort og trængte ikke å
skjule sig. Så gik han ut av kværnen, opover jordet, hjem, ind i
stuen —
Og nu blev Isak flat, sandelig, glad og flat. Brede Olsen sat
der, naboen, ingen anden, han sat og fik kaffe. Jo Inger var
oppe, de to sat der bare og pratet og drak kaffe. Der er han
Isak! sa Inger i en hyggelig tone og reiste sig og skjænket i en
kop til ham også. Godkvæld! sa Brede og var like så hyggelig.
Isak mærket godt at Brede hadde været med og turet avskeds-
lag med telegrafarbeiderne, han var nokså forvaket, men det
gjorde ikke noget, han var leende og venlig. Naturligvis brautet
han litt: I grunden hadde han ikke hat tid til dette telegraf-
arbeidet, han hadde gården; men han hadde ikke kunnet si nei,
ingeniøren hadde været så efter ham. Og så hadde det jo også
ført til at Brede måtte overta inspektørstillingen over linjen.
Det var ikke for betalingens skyld, Brede kunde tjene mange
ganger mere nede i bygden, men han hadde ikke villet være
tvær. Så hadde han fåt en liten blank maskine på væggen, det var
nokså trøisomt, næsten en telegraf.
Isak kunde med sin bedste vilje ikke bære nag til denne små-
skryter og lathans, dertil blev han formeget lettet ved å finde
sin nabo her i kvæld istedet for en fremmed. Isak hadde bon-
dens likevægt, hans få følelser, hans stabilitet, træghet, han jattet
med Brede og nikket til hans overfladiskhet. Har du ikke en kop
kaffe til åt han Brede? spurte han Inger. Og Inger skjænkte.
Inger fortalte forresten om ingeniøren, det var en makeløst
så snil mand, han hadde set på smågutterne sine tegninger og
skrift og nu vilde han ta Eleseus til sig, sa han. — Ta han til
sig? spurte Isak. — Ta han til byen. Han vilde ha han til å
skrive for sig, ha han til kontorist på kontoret, så meget syntes
han om tegningerne og skriften hans. — Nå, sa Isak. — Ja hvad
du mener? Han vilde konfirmere han og. Jeg syntes det var store
ting. — Det syntes jeg og! sa Brede. Og så meget kjender jeg
ingeniøren at når den mand sier en slik ting så mener han det.
— Vi har ikke nogen Eleseus å undvære her på rydningen, sa
Isak.
Det blev litt stille og kjedelig efter disse ord. Naturligvis var
ikke Isak en mand å tale med. — Når nu gutten selv vil frem
sa Inger tilslut, og når han har geni for å bli folk! sa hun.
—Stille igjen. Men nu sa Brede leende: Ingeniøren måtte så-
visst ha villet ta til sig en av mine! Jeg har nok av dem. Men *
den ældste er ho Barbro og hun er pike. — Jaja ho Barbro er
vel bra nok, mente Inger for å være høflig. — Ja det mankerer
|
|
|
|
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
