Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
ikke, sa Brede også, ho Barbro er dygtig og for sig, hun skal nu
til lensmanden og være. — Skal hun til lensmanden? — Mener
du ikke jeg måtte love det! Lensmandsfruen var så efter mig
om det.
Det lidde nu langt på morgningen og Brede laget sig til å gå.
— Jeg har en bomme og en lue igjen i løen dokkers, sa han.
Hvis at ikke karerne har tat med sig altsammen, sa han og
spøkte.
XIV
Og tiden gik.
Jo naturligvis kom Eleseus til byen, Inger satte det igjennem.
Han var der først et års tid, så blev han konfirmeret, siden sat
han fast på ingeniørens kontor og blev dygtigere og dygtigere
til å skrive. Å, det var nogen brever han sendte hjem, stun-
dom med sort og rødt blæk, rene skilderier. Og det var et sprog
i dem, en tale! Nu og da bad han om penger, bad om støtte,
han måtte ha til lommeur og kjæde så han ikke forsov sig om
morgningen og kom forsent på kontoret; han måtte ha til pipe
og tobak som andre unge byens kontorister; til noget han
kaldte lommepenger; til noget han kaldte aftenskole, hvor han
lærte tegning og gymnastik og andre nødvendige fag i hans
stand og stilling. Eleseus var alt i alt ingen billig mand å ha
i post i byen.
Lommepenger, spurte Isak, er det penger å ha i lommen?
— Det må vel så være, mente Inger, det er vel for ikke å være
snoft fri. Og det er nu heller ikke så meget en daler nu og da.
— Akkurat, en daler nu og en daler da, svarte Isak arg. Men
han var arg fordi han savnet Eleseus og vilde ha ham hjemme.
Men det blir mange dalere, sa han. Jeg står ikke ut med det, du
skal skrive at han får ikke mere. — Nå, jaja, sa Inger fornærmet.
— Han Sivert, hvad får han til lommepenger? spurte Isak. —
Inger svarte: Du har ikke været i en by og skjønner det ikke,
han Sivert trænger ikke lommepenger. Men så forresten så blir
det ikke synd i han Sivert når han morbror Sivert dør. — Det
vet du ikke. — Jo det vet jeg. —
Og det var på en måte rigtig, morbror Sivert hadde utlatt
sig med at lille Sivert skulde arve ham. Morbror Sivert hadde
hørt sig forarget på Eleseus sin gromhet og storhet i byen og
han hadde nikket og bitt munden sammen at en søstersøn som
hette efter ham — efter morbror Sivert — skulde ingenlunde
forsmægte! Men hvad eiet egentlig morbror Sivert? Eiet han
ved siden av sin vanbrukte gård og sit naust også den store
slump med penger og middel som man almindelig mente? Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
