Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Kræmmerhuset traf ja, men det var et uvelkomment kræm-
merhus og et skammelig kræmmerhus, det sprak da det kom
frem og rosinerne drev utover kaiplankerne. Det blev en til-
stand, Petra smilte forarget og stod fuld av gråt, Olivers mor
gav sig til å samle rosinerne op i sjalet, hun hadde sin møie
med å holde børnene væk og varskudde at de ikke skulde trå
på Guds gaver. Byens ærede og selve herskapet Johnsen kom
forbi den lille valplass og særskilt kom unge Scheldrup Johnsen
forbi, han smilte og sa dæmpet til Petra: Pluk op rosinerne
dine! Petra rød som blod lutet hodet og kunde visst ha sunket
jordene.
Konerne ved vandposten gik og husket i lang tid denne dag.
De kunde være uenige om en og anden småting, men fru John-
sen var ialfald i sort og fornem silke og hun hadde et kaste-
plagg med silkefrynser over akslerne. Hatten var endda av dem
med tynd, vid brem som blafret litt op og ned når hun gik, og
den hadde en eneste stor fjær.
Derimot hadde ingen lagt videre på minde det som nu fulgte,
for nu tok det daglige liv fat. Oliver han kom hjem om høsten
igjen uten Fia. Javel, han var slåt fordervet, slåt næsten ihjæl,
han var krypling. Det gik ikke anderledes. Når man falder ned
fra riggen og brækker sideben ind så kan man stå det over,
men det er ialfald en hændelse som klæber til erindringen. Men
Oliver han fik en trantønde over sig og brak både lysken og et
lår, han blev lemlæstet og stod det over. Så lå han på sykehus i
en liten italiensk kystby og blev vel ikke ordentlig passet. Benet
måtte sættes av. Det gik syv måneder før han kom hjem.
Petra, hans pike, viste sig rigtig bra og holdt sig opret under
denne uhyre prøvelse. Hun var så evig almindelig, ja som alle
andre piker, men hun hadde gode egenskaper også, det manglet
ikke.
Mattis som hadde været i snedkerlære og nu arbeidet som
svend, han med den store næsen, denne mand gik til Petra og
sa: Det var en stor ulykke!
Hvad for en ulykke? spurte hun.
At han Oliver kom hjem slik. Vet du det ikke?
Petra svarte forarget og trofast: Skulde ikke jeg vite det, har
jeg ikke fåt brev på brev?
Han blev skadet, sa Mattis.
Ja, sa Petra.
Så nu er han av dem som ikke kan berge sig selv, langt
mindre andre, og hvorledes skal det da gå?
Petra svarte kort: Det skal ikke du bry dig om!
Hun viste ingen påfaldende sorg, viste ingen medynk med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
