Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
sig selv, nei kanske hadde hun ikke engang større medynk med
kjæresten. Velkommen hjem! sa hun til ham.
Oliver selv var taus, men hans mor svarte til: Jaja du ser nu
hvorledes at han er kommet.
Nå, du har fåt dig træfot, sa Petra.
Oliver så bort i en anden væg og svarte: Ja det forstår sig.
Morn la til: Og krykke.
Det er bare i begyndelsen mens at jeg er veik.
Gjør det ondt? spurte Petra om benet.
Aldrig det slag.
Nå, det er nu endda godt! Petra laget sig til å gå igjen og
sa: Ja jeg skulde nu bare høre indom.
Så fik han jo ikke leveret hende et par gaver som han hadde
med, en hvit englefigur og en brikke med indlagte træsorter.
Hvorfor var hun så tør og kort? Hun visste jo at han pleiet å
ha med sig noget til hende når han kom fra fjærne lande, og
han hadde ikke glemt hende dennegang heller. Hvad nu træ-
benet angik så hadde det visst gjort et svært ulikelig indtryk
på hende, det var ikke å vente andet, men kort og kold — var
Petra kold? Hun var alt andet. Som Mattis nu begyndte å si
til hvem som vilde høre på: Ho Petra, jeg vil ikke ha hende
eiendes. For når at en pike er av dem som står og puster og har
dirrende næsebor så skal du ha tak!
Oliver måtte begynde å tænke på noget å ta sig til. Sålænge
det var mat i huset spiste han sine måltider og styrkedes og
fik den samme sunde overkrop og en vældig helse, men da ikke
morn længer kunde trække på hans hyre begyndte mel og sul
å minke. Han var kanske ikke for gammel til å lære et hånd-
værk, han kunde bli urmaker eller skrædder, eller han kunde
gå ind på seminaret og bli skolelærer. Men hvad var slikt
kvindfolkarbeide for hans hænder? Og hvad skulde morn leve
av i hans læreår? Desuten så var jo sjøen og intet andet hans
element.
Han var ung og uvant med sin pludselige hjælpeløshet, han
sat for det meste stille, og skulde han rundt i stuen hjalp han
sig med hænderne og kastet sig fra stol til stol. Han var optat
med å pønse ut en ny livsstilling, det var en rar sysselsættelse
for den fødte matros, ja stundom stanset han op av forunder-
lighet. Han avfældig, han krypling! Han fik foreløpig få sig en
båt og fiske litt til huset. Han hadde fåt en lei skade, en absolut
og pålitelig feil på kroppen, men da han fik kastet av sig dette
koldbrandsyke ben og overvundet følgerne herav så sat han til-
bake med en svær rest allikevel, en nettokraft.
Det gik ikke så storartet med fisket, det satte ind med frost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
