Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
og gjøre hul i vinduet med ham — en to tre, ut i rændestenen!
Å man hadde ikke altid sittet på en stol og været krypling!
Oliver begyndte å filosofere, hans matrossnak var tomt og al-
mindelig, hverken værre eller bedre end andre matrosers: sand-
het og bravade, skryt, gudelighet og nødløgn. Han utbredte sig
over fristelserne, blandet engelske ord ind, advaret mot drik: Du
ser nu, Adolf, hvorledes at jeg er kommet hjem. Det er så at vi
næsten ikke kan tro det. Men mener du det kom av svir og ulev-
net? Så ædru som du er nu! Kjære velsigne dig, det var på vilde
havet, og hvad hadde jeg gjort? Derfor skal du aldrig henfalde
til svir som så mangen anden, så får Vorherre gjøre med dig det
han vil, du har ingen råd med det. Og når de ser at du har
penger på dig og tar op av lommen engelske pund så er de
efter dig som måsen efter mort, da skal du ha en indsydd lomme
på vesten din før du reiser.
Hadde du det? avbryter morn.
Hadde jeg ikke det! Oliver knapper op og har ingen inder-
lomme på vesten. Det må være i de andre klærne i landlov-
klærne, sier han.
Landlovklærne? spør morn.
Oliver overhører det og fortsætter: Korsom er så skal han
Adolf ta lærdom av det rette og ikke av det urette. Ja nu skal
du bare huske på hvad jeg har sagt, Adolf, og ha Gud i tanken
når at du er på vakt om natten og står og styrer. Og så lærer
du dig til å tale engelsk og uttrykke dig i sproget hvorhelst du
kommer og allevegne i verden. De skjønner dig enten du går
ind i en saloon og får dig et glas øl eller du går i kirken eller
på konsulatet. Men ta nu du kisten min og far redelig frem med
den i livet, den er ikke vant til andet.
Hvad var det for nogen landlovklær? spør morn igjen. Har
du andre klær end du sitter i?
Har jeg ikke andre klær? svarer Oliver. De kommer fra Ita-
lien. Hvad er det du prater om!
Men morn var motigere når en tredjemand var tilstede, hun
bare blåste litt. Å krybben var blit så tom.
Nu hadde ikke Oliver mere å sælge, skibskisten var det siste,
og der blev intet til nye klær og stråhat. Men den ene dagen
gik efter den andre og en dag var det som han vaknet litt og
likefrem ymtet om å avhænde båten.
Båten! skrek morn.
Han tok sig i det og vendte om: Nei det var ingen båt å
sælge, han vilde ingen ting få for den, det var en gammel kasse
som bare hang sammen efter tjæren som den var indsat med,
han hadde selv kjøpt den for en ringe penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
