Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
mandsklær kunde ingen misunde ham. Hvorledes det gik til? sa
han til landkrabberne. Akkurat som når du går 1 en spasergate
og finder en guldring og tar den op! Nei da lo de allesammen
over hans spøkefuldhet: så let var det nu ikke å øve en sjø-
mandsdåd! Han var som en konge som steg ned i folket og
gjorde sig tilgjængelig, å han overså ikke de andre som bare sat
hjemme da han berget skibet.
Men allerede efter nogen dager måtte han gjøre litt mere av
det, til Jørgen fisker sa han: Du vet jeg var efter rækved. Så var
det som nogen sa mig at jeg skulde ro længer ut og længer ut.
Det var akkurat som jeg fik det indgivendes!
Ja Jørgen nikket tankefuld til dette, for mangt var skjult i
naturen. |
Det er ikke å gjøre det større end det er: jeg hadde aldrig
drømt om en hel havarist fra storhavet. Men som jeg sat og
rodde kom det over mig: længer ut, langt ut! Det er nu også
så, som du vet, at jeg har været vidt omkring i verden og har
været ute fra jeg var fjorten år. Jeg har set jordkuglen på den
andre siden, så det er nu næsten som jeg ikke længer er ifra
denne lille byen, kan jeg si. Men nu får jeg leve og dø her, i
Guds navn, det er ingen råd med det!
Det var påfaldende hvor Oliver blev lettere tilsinds. Det til-
fældige held med havaristen begyndte å ændre hans syn, hans
bitterhet forlot ham, han blev mildere, blev tålmodigere. Nei
han tok sig ikke sammen og blev flittig og arbeidsom, men han
gik og drev i sine nye klær, og buksen den blaffet så tom om-
kring træbenet, men han bandet ikke længer sin ulykke. Du
kjøper det du vil for mig, kunde han si til morn og var meget
medgjørlig. Han støtte en dag på en gammel kone som gik med
et bordtæppe til utlodnings. Lat mig se, det var et fint tæppe!
sa Oliver og tok lodder for sælbots skyld. Det var næsten som et
slags gudfrygtighet som hadde kommet over ham.
Det gik i vel en uke, så gik det ikke længer. Konsul Johnsen
på Brygga hadde git ham forskud på bergelønnen, men konsulen
kunde ikke uten videre sælge skib og last og betale ut hele sum-
men. Hadde Oliver trodd at han kunde vedbli å hente forskud?
Han hadde vel ialfald ventet at det skulde vare længer, det gik
så godt nu, det var en velsignet tid, Oliver kunde spankulere ned
til havaristen og pumpe den hver dag og næsten eie den.
Men så dukket mandskapet op. Å mandskapet dukket op
langt sørpå og kom nordover, skipperen og tre mand, skibets
herrer. Nei det kunde ikke være tale om å condemnere skuten,
de begyndte straks å reparere. Da de nu var kommet til Norge
vilde de heller ikke seile sin mursten tilbake, de solgte den til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
