Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
VIII
Ældre folk husker dager og datoer fra fortiden, de er så her-
lige til å gå og gjemme i hodet alskens småtterier som om det
var værdifuldt, som om det kunde komme tilgode engang. De
gjemmer utklip av blade. ’
Nu står folk og hører en fremmed dampfløite fra vågen. Det
er ingen av postskibene og det er ikke den lille lastebåt som
kommer ind til hver husdør en gang om uken, derfor stiger
folk op på sine hustak for å få utkik. Det er Fia, sier de, se
hvor hun flager!
Og i det samme husker de den store vandring ned til kaien
en søndag for længe siden, de slår over i hodet og vet på sine
børns alder hvad for et år det var. Det var en stor folkevan-
dring, husker de, og det var da Fia skulde gå til Middelhavet.
Nu kommer hun igjen efter lange togter, det er stas ombord og
det er vel stolthet i hjærterne. Også matrosen Oliver Andersen
var med ombord engang. å
Nu hinker Oliver ned til kaien, kaster sig frem på træbenet,
stræver; han er så uskyldig å tro at kameraterne ser efter ham
på kaien, at de venter ham som første mand. Nei de venter ham
ikke, han er glemt. De ser ned fra rækken på denne krypling
og kjender ham, men de viser ingen glæde, det er han som først
må hilse og nærme sig de gamle venner. Der står nu Oliver, han
er noget grånet og hans hår er tyndet endda han er en ung
mand, men dertil er han blit så mærkelig fet, kinderne hænger
ned på ham. Har han fåt det så godt på Guds jord? Var hans
ulykke en lykke i forklædning?
Fra rækken blir det talt nogen medfølende ord med ham
fordi han er blit krypling, men gutterne opholder sig ikke ved
ham, de har vel ikke tid, de holder øie med gaten opover —
at retnu kommer deres pike, deres mor eller deres kone og børn,
de skal bare pynte sig litt i al hast før de kommer. |
Naturligvis er Olaus på Vangen her med pipen i munden og
han er som han pleier å være, fuld og storpratende. Hadde Fias
folk tænkt å gjøre sig litt til for byen med sin hjemkomst fra
usigelig fjærne lande så ødela jo Olaus det for dem, han viste
ikke en smule respekt.
Hvor kommer dere ifra? spør han.
Fra et land som heter China. |
Det var ingenting for Olaus: Nå, ifra China. Ja verden er
ikke stor længer, sier han, det var i gamle dager at sjømanden
kunde si han kom langveis ifra. I forrige uke gik det to karer
omkring her i byen og tagg om penger og mat. Jeg spurte dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
