Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
lærer, vi opgøver vor forstand. Hvor det er goldt, hvor det er
fattig! Se på disse forstandige, de har bare lært sit, de kan det,
det er skolens gjærning, studierne, hukommelseskunsten. |
Konsulen smiler: Jeg for min part er absolut ulærd. Det vil
si, jeg har hat andet å lære og er ikke engang utlært i det.
Så? Er vi ikke dygtige nok, jordisk flinke nok? Joda. Det er
ikke dette menneskene står tilbake i. Det er slikt noget vi i al
historisk tid har lagt vinn på og har drevet til en farlig høide.
Men vi har forsømt å bøie hodet. Nu har vi gåt os fast har vi,
og redningen kommer ikke til å bestå i mere kundskap og ytre
færdigheter, men i indadvendthet, i eftertanke. .
Vi kan vel ikke alle bli filosofer?
Likesålitt som vi alle burde bli ensidig mekanisk lærde. Men
dette lægger netop alle vinn på. Det er blit.det høie mål. I de
siste århundreder har intet hat slik estime som lærdomskultu-
ren, overklassen har smittet ned underklassen med denne estime
så at det blev hvermands attrå å få del i den. Hvad for en
betydning har ikke læse- og skrivemekaniken hat verden over!
Det er en skam ikke å tilegne sig den, det er en velsignelse
å sitte inde med den. Ingen stor religionsstifter har drevet
disse kunster, men nu. for tiden er de like uundværlige for
barnet og oldingen. Ingen lægger vinn på å bøie hodet i efter-
tanke, man skriver og læser sig til det tankeindhold man be-
høver som nutidsmenneske. Det er finere å skrive og læse end
å gjøre noget med hændernel sa overklassen. Underklassen
lyttet. Min søn skal ikke dyrke jorden som hvert kryp i verden
lever av, han skal leve av andres arbeide! sa overklassen. Og
underklassen lyttet. Så vaknet en dag brølet, massens brøl, mas-
sen har nu selv lært nok av overklassens kunster, den kan skrive
og læse, ta hit denne verdens goder, de er vore, pokker i ar-
beidet på os selv for næste tilværelse, det arbeide sparer også
overklassen sig for!
Tror De det vilde være bedre om læse- og skrivekunsten
bare var fåmænds eie?
Den tanke er ikke ny. Men bedst av alt vilde det være om
man fik utryddet estimen for al denne utvendighet, at alle men-
neskeklasser tapte troen og overtroen på den mekaniske lær-
dom. Det hævdes at brølet vilde ophøre hvis lærdommen var
større, ja og så driver de da på med endda flere kunster og
endda mere færdighet i kunsterne. Og hoderne kneiser tom-
mere og tommere tilveirs og ingen tung eftertanke bøier dem.
Nei det er ikke den vei som fører frem, selv i jordisk forstand
fører den mot bergvæggen. Jeg tok mig til nu og da å læse
over mine børns skolebøker mens de var små, — jeg må tilstå,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
