Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Det er’nu så at det jeg vilde si egner sig ikke for fremmede
ører.
Men så vet jeg hvad som egner sig for Deres! sier Scheldrup
og træder et par skridt frem. Doktoren stiger tilbake, hans mund
bæver, han sier: Nei vent litt, jeg forstår at jeg har tat feil, jeg
ber Dem undskylde. Det gjorde jeg, tok altså feil, av Dem og en
anden, undskyld! Egentlig var det ikke så slemt ment.
Egentlig burde jeg simpelthen ta og rundjule Dem, sier
Scheldrup med dirrende røst. De er en bakvasker er De —
Vent litt, lat mig —
En skitt, en motbydelig sladderkjærring. Ja. Jeg burde tørke
ørene Deres.
Doktoren er kommet litt til kræfter: Vent litt, jeg satte spørs-
målstegn, husker De, egentlig vilde jeg spørre Dem på viden-
skapens vegne om noget, på min egen videnskaps vegne om
noget. Har De brevene her?
Hadde jeg dem her så skulde jeg ha tvunget Dem til å tygge
og svælge dem.
Nei nei nei, lat os tale om det, tale rolig om det, ikke sandt?
Jeg ber Dem undskylde, det var på videnskapens vegne, jeg
trodde jeg kunde gjøre det, vi kjendte jo hverandre. Husker De
ikke at jeg spurte Dem, satte spørsmålstegn? Det er nemlig et
usikkert punkt i videnskapen —
Scheldrup er så rasende, han driver bare på og er uten måte-
hold, hans optræden taper på det og blir ringe: Videnskapen og
Deres sludder! De er atpå alt en kujon, en rædhare, nu vil De
prate bort Deres brever, jeg kunde spytte på Dem.
Doktoren er kommet endda mere til kræfter: Vær ikke så
rasende, det hele er ikke så meget værdt, slet ikke. Det er heller
ikke klokt, jeg gjør Dem min undskyldning.
Hvad mener De med at det ikke er klokt?
Hvis vi var alene skulde jeg si det. Det er ikke klokt, det kan
hævne sig.
Jeg gir djævelen i Deres hævn, forstår De det! roper Scheldrup.
Jeg ber Dem undskylde! gjentar doktoren. * |
Men denne høirøstethet i i det ellers så stille kontor vækker op-
mærksomhet i huset, det kalder fruen til og tvinger Scheldrup
til å bukke stumt og gå bort med sin ledsager.
Så var hele resultatet av en reise fra Havre en undskyldning,
et par tomme ord! Scheldrup gik om kvælden og tænkte på et
nyt besøk hos doktoren og talte også med Berntsen derom, men
fik det råd å holde op i tide, doktoren hadde fåt nok, hadde fåt
overflødig! Å den konsul Johnsens utmærkede førstemand, han
rådet godt, han visste hvad han gjorde og tænkte til mere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
