Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
en kant; det er heller ikke umulig at han stod der oppe i kon-
toret og skjønte hvad doktoren hver gang sigtet til. Hvad var
forresten å skjønne? Ingenting, sladder; Scheldrup skulde for
sin egen og sin hele familjes skyld tie om det.
Nei lat ham nu være, De har skræmt ham alt det han tåler, sa
Berntsen.
Scheldrup gav sig. Javel. Sinnet var gåt av ham, han vilde
nøies med undskyldningen. Det var så sin sak med en ørefik og-
så, han hadde selv for mange år siden fåt en som han ikke tjente
på, den skammelige kindhest han fik av Petra, han kunde ikke
til evig tid late ørefiker klæbe til sit navn.
Tidlig den næste morgen gik Scheldrup ombord igjen for å
reise tilbake til Havre.
Og så kom doktoren atter i en pen klemme.
Der var han jo gåt ned til postbåten han og i den årle mor-
gen likesom så mange andre, han hadde utståt meget og vilde
friske sig litt op, — det blev pokker til opfriskning! Kunde han
tænke sig at Scheldrup skulde reise så snart igjen, han som
pleiet å være hjemme i ukevis på ferie? Der kom han nedover
kaien, fulgt av far, mor og søster, fulgt av to fremmede malere.
Skulde doktoren hilse? Hilse først? Visst så, der var damer
med. Han stod der godt til en side, men hilste altså, og da han
var færdig med det gik han endda mere til en side.
Men pludselig syntes sinnet å gripe Scheldrup igjen, han gik
efter. Han tok vel doktorens nærværelse her just nu for tross,
for frækhet. Og hvad nu? Han går videre efter som for å træde
doktoren like under øine, men uten selv å se på ham, å ikke med
et blik. Vil han gå ham overende, gå ham ut i sjøen? Det er bare
fire skridt igjen mellem dem.
Da er det at den mærkelige førstemand Berntsen dukker op
midt imellem herrerne og sier til Scheldrup: Se her, De har
nok glemt dette! og han trækker Scheldrup litt med sig og le-
verer ham noget, Gud vet hvad, kanske bare noget tøv. Men fra
nu av er Berntsen meget optat på kaien, han er alle steder og
allikevel altid ved Scheldrups side: Jeg går her og ser efter nogen
varer, sa han, vi venter nogen varer! Ja, endog da Scheldrup
steg opover landgangen gik Berntsen efter for å se efter varer
ombord.
Scheldrup står ved rækken og taler dæmpet med sin familje
nede på kaien. Og denne familje står nu der og er i den største
forundring over både at han kom og at han nu reiser igjen. Farn
hadde ikke trængt det spor ind på ham, og til morn og søsteren
hadde han bare hat det ene svar: Forretninger! Men alle var i
vildrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
