Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
hjem fra disse utfærder med et eller andet som han har fundet:
en rækvedstok, nogen ulovlige måseæg eller det kostbareste og
ulovligste av alt: en klype ederdun. Aldrig blir han grepet i det,
ingen klær en krypling naken for å finde ederdun i en pose på
hans krop. Og nu har Oliver sandelig samlet meget ederdun i
årenes løp, spørsmålet er hvorledes han skal få den avhændet.
Men selv om han aldrig får den gjort i penger så vil han allike-
vel samle den, denne varesort kan han ikke se for sine øine uten
å eie den.
Det går også bedre hjemme, årene må ha gjort hans kone spa-
kere, hun har slåt sig mere på hjemmeliv og kaffe, og kaffen den
kom han forholdsvis billig til; nu behøver han sjældnere end
før å snike sig efter hende med en fiskekniv i ærmet. Hun ved-
blev å være ufordragelig mangen gang, det gjorde hun, hun ved-
blev å blåse med sine rørlige næsebor og veire ut i luften, Petra
fik det aldrig godt nok og fik aldrig nok, hun var en ulykkelig
skapning født ungøisom, født havesyk, til forskjel fra Oliver som
nøiet sig med det mindre gode, nøiet sig endog med hende. Det
var ingen tvil om at Petra var et satans frø i sit slags. Å men så
længe hun ikke flokset — hun flokset jo aldrig, hun overdrev .
ikke, uvedkommende fik bare stirre efter hende og hun hadde
bare en gang fåt et blåøiet barn. Oliver kunde alt i alt være til-
freds, han hadde hende hver dag å gå til, han varmet sig ved
hende, fik mat ved siden av hende og lå i hendes seng, hun
pustet sin ånde på ham under søvnen. Se, det var ikke så lite.
Og hun var ialfald hans og ingen andens kone, så meget man
visste det!
Er hun ikke pen? Visst så, behagelig skapt, med sødme i sit
væsen, noget naturlig rikt, noget frådsende — ellers hadde han
aldrig tat hende, læg mærke til det! Men hun er ikke tækkelig ut
mot alle vinde, bare Mattis snedker hadde været vel avveien
skulde Oliver ha været rolig. Mot alle vinde, hun? Petra som
kunde gi selve Scheldrup Johnsen en kindhest! Som om hun
indbydde hvemsomhelst og sa: Kom nu og lat os være litt
yppige og lastefulde og bundløse! Nei, nei, ikke spor! Hun var
heller som en altertavle, Herren fryde mig, om søndagene gik
hun med et guldkors som hun hadde tusket sig til og bar i
fløils bånd om halsen. Og ingen faldt på noget så ravgalt som
at hun kunde fås i håndkjøp. Ikke spor.
Petra var på sin måte den rette kone for ham, for Oliver, han
ønsket sig mangen gang ingen anden. Det blågiede barn? Ja-
visst var denne lille pike en strek i regningen for ham, å i nogen
måneder holdt hun hans mistanke luende; men bløtagtig og
feminin som han var blit kunde han ikke i længden holde stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
