Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
mot barnet, det daglige liv førte småpiken altfor ofte ind på
ham, når ingen anden var tilstede måtte han vugge hende. Og
hans mistanke blev så å si snytt, han hadde ventet sig en heste-
næse i det lille ansigt, men piken vokste op og blev mere end
almindelig pen av næse. Pokker forstod det. Han drøftet i sin tid
saken med en og anden: at han pludselig var blit far til et blå-
øiet barn, og de andre børn hadde brune øine, hvorledes var det
å forstå? Han fik undvikende svar, Jørgen fisker blev ikke det
slag forundret, man kunde se rarere ting, forøvrig var mangt
skjult i naturen.
Oliver er da efter omstændigheterne en nokså lykkelig far. Det
vilde sikkert bli noget av slike børn, det var ikke mange som
hadde dem bedre, og når han blev gammel og utslitt på pak-
huset vilde hans børn være voksne og hjælpe ham igjen. Abel
ventet han sig ikke stort av kanske, men Frank — å Frank han
gik på høie skoler og blev lærd og vilde få en stor post med
tiden. Han var alt student og studerte og studerte videre.
Endelig en ting til: det var ikke avveien at Johnsen på Brygga
var dobbeltkonsul, Oliver satte nogen ære i det. Det var tale om
at også gryn-Olsen vilde skaffe sig pakhusmand bare for å være
stor, og at Martin på Heia, den gamle fisker, gik og lurte på
stillingen. Værsågod, ta den bare, også gryn-Olsen er konsul og
rik mand, kanske endog god å være hos. Men er han to ganger
konsul? Hehe. Martin på Heia, du dækker akkurat halvdelen,
men værsågod!
Så går dagene og årene og Oliver han lever som han bedst
kan og vandrer sin vei som om han ikke er videre enbenet. Han
har i atten år spillet menneske så godt han kunde, så godt som
nogen, bedre end nogen.
: En lørdags kvæld koster han klær og sko og gjør sig færdig til
å gå hjem. Han viser en gåtefuld varsomhet i det siste, hvad
han nu gjør det for, men han kikker ut på gaten, og da han ser
doktoren i farvandet trækker han sig tilbake og venter. Hvorfor
undgår han doktoren som alle andre holder det for en ære å bli
stanset i gaten av?
Doktoren driver frem og tilbake med postmesteren som han
ellers altid rømmer for, driver op til Davidsens krambod og til-
bake igjen, flere ganger, Oliver er indespærret. Går doktoren
og likefrem lurer på kryplingen? For han kan vel ikke person-
lig søke ham i et pakhus? Oliver hører stubber av postmesterens
tale og skjønner ikke et ord, doktoren skjønner vel alt, men han
synes ikke å høre opmærksomt efter, nei da synes han snarere
bare å bruke postmesteren som påskud til å få gå her og lure.
En utækkelig måte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
