Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Oliver ytrer knust: Det er næsten som det ikke er et menneske
som sier det! Skal dere lære slikt?
Vi må lære alt.
Han var kommet høit over sin stand og talte som en vild. Han
gjorde sig forståelig bare for sig selv og kunde ikke engang
som skjura gjøre sig forståelig for skjur. Hvor vilde det ende!
Han spør Abel: Det findes vel ikke en eneste utenlandsk avis her
i byen?
Det vet jeg ikke, svarer Abel. Men stadsingeniøren holder
aviser.
Utenlandske? I utenlandsk sprog?
Det vet jeg ikke. End de norske?
De norske! blåser Frank.
I denne lille sjømandsby kunde alle ængels, hvem kunde ikke
ængels! men gutten Frank han kunde formeget av alt, han måtte
meddele sig til sig selv, måtte spørre og svare, nikke, ryste på
hodet, tvile og tro i stumhet. Et støn stod nu og da ut i gammel-
stuen til bedstemor, det kom fra kammerset, det kom fra klip-
pen, fra en som sat i lænke.
Abel var utrolig enfoldig, han kunde løfte på en bok og
spørre: Hvad er dette for en bok?
Latin. Du skjønner det ikke.
Nå, så er den trykt med latin?
Frank tier.
Vil du være med os på en seiltur søndag? spør Abel.
Frank ryster tvilende på hodet: Hvem er med?
Vi blir nogen i lag.
Nogen fra værftet?
Nei fra værftet? De er så små. Lillelydia blir med.
Lillelydia! blåser Frank.
Utrolig enfoldig, Abel. Han følte ingen henrykkelse ved å læse
bøker, han tænkte som en smed, Lillelydia, sa han. Frank hadde
aldrig brydd sig om seilturer, nu brydde han sig endda mindre
om dem, han var blit vant til å holde sig for sig selv. Han gik
ikke engang længer med Reinert, de to studenter optrådte nu
hver for sig. Den gode Reinert blev jo snart for overlegen på
gaten, han gik i frak og medaljon og var fuld av voksent snak,
han hilste en dag til Fia Johnsen og komplimenterte hende
for hendes hat. Det var formeget, frøken Fia gik taus forbi.
Frank stod rigtignok godt avsides da dette foregik, men Reinert
drog ham frækt ind i skandalen ved å le høit og si: Så du det,
Frank! Frank tok en benvei hjem.
Nei han hadde desuten andet å gjøre end å drive med Reinert,
å hilse til pikerne, damerne, og slå følge med dem. Tom forngi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
