Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
else. Derimot gik han nu og da ut til værftet, han hadde fåt ind-
pas hos Henriksen som hadde respekt for den studerte mand,
han gik en og anden tur med den ældste av småpikerne, med
Constanse, og fortalte hende ting fra en større verden end hen-
des. Se, Constanse hun var småpike endda og altså ikke fuld-
stændig utvokset nei, men sandelig, hun var langt fremme og
lydde taknemmelig til hans fortællinger fra en stor verden. Det
var behagelige turer. Frank opførte sig pent hos Henriksens og
sa hvadbehager og omforlatelse, han fik en cigaret og tok den ut
av munden når han talte, han drak kaffe og sprikte dannet ut
med lillefingeren. Her var ikke tale om. større forelskelse, bare
en liten nytelse i hjærtet, en pen smak. Man så hvad Reinerts
voldsomhet kunde føre til, hans hjærte gjorde store hop endog
midt på dagen på gaten, det kunde skape en letsindig lyst hos
ham til å blistre, til å synge. Frank holdt forelskelser i arms
længde ut fra sig.
Da det blev søndag og Abel kom hjemover efter sine søstre til
seilturen spurte han Frank endda engang om han ikke vilde
følge med.
Nei.
Vi har niste med, vi går iland og danser. Tegnestiften tar træk-
spillet med,
Nei.
Allikevel så Frank litt langt efter dem da de drog avgårde, han
kjendte vel en svak lysning gjennem sig, et gjenskin av livet
utenfor. Stakkaren var fra begyndelsen vildført. Han ser en blå
puls gå underjordisk på sit håndled, hans bryst huler sig, hans
barnehjærne på atten år har opnådd en sælsom ælde. |
Det tiltalte hans bedstemor derute i stuen at han avslog å
delta i seilturen, å det var litt i retning av den vordende præst!
Bedstemor har ordre til ikke å uroe studenten, men nu åpner
hun frygtsomt døren med en kop kaffe og ber ham ikke å for-
små.
Det kom tilpas. |
Og det gjorde du ret i å bli hjemme, sier hun.
Ja hvad skulde jeg med der! svarer han.
Han tviler ikke, han gjorde ikke feil, når han sat hjemme så
holdt han sig så fornuftig på den rette side. Han visste ikke at
det er bare den som intet gjør som ikke kan gjøre en feil.
Så sænket han næsen ned i bøkerne igjen. Og måltiderne hæf-
tet ham meget bort. Matbudene kom jo i virkeligheten og
mældte ham at han ikke var sulten, men det visste han før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
