Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Et trappetrin? Jo vil du sitte? Værsågod!
Hun reiste sig og vek plassen.
Nei det var ikke meningen! avværget han. Er det ikke rum
for os begge i trappen så kan jeg stål Forresten var han nu i
fart og fortsatte: Hvad var det jeg skulde sagt — nei det er noget
tøv med det pianospillet dit. Hvad bruk har du for det når vi
gifter os?
Sandelig, hun sank sammen der i trappen, hun blev som en
prik og det varte en god stund inden hun fik mæle: Hvorledes?
Med dig? |
Han så granskende på hende som om han vilde være uhildet.
Han skjønte ikke at det var som hun hadde tat ham i næsen,
bare litt naturligvis, men tat ham i næsen og vendt ham mot
utgangen og latt ham gå.
Jeg gifter mig aldrig med dig, sa Lillelydia.
Av disse ord slutter Abel at hun gav ham avslag, men allikevel
stod han og så på hende, så aldeles nødvendig på hende og blin-
ket litt iblandt. Det var en rar måte hun hadde å tale på, akku-
rat som om hun ikke vilde ha ham. Hun kunde gjøre som hun
vilde, lykke på reisen! Han stod 1 øieblikket i en morsk stem-
ning.
Lillelydia så op, nikket smilende og sa: Det er sandt jeg sier!
— Å men så var det jo ikke tvil om at hun hadde været såre
skarp, og det var unødig, hun kunde mildne sig litt: Du kunde
hjælpe mig og holde i, sa hun og rakte ham en fold å holde i.
Nei han rørte sig ikke.
Hører du! sa hun og stak ham i læggen med nålen.
Han gjorde et hop, og pokker forstod det, han ble illsint, blev
gal. Uten å si noget mere end skrike et enkelt au! stod han et
øieblik og bet sig i munden, blek, færdig til å si en hel del.
Det gjorde ham ikke blidere at Lillelydia brast i latter. Hvad i
alverden — han som tålte hugormbit og som ofte slog blodblem-
mer på sine hænder i smien skulde nu fly tilveirs for et nålestik!
Men det gjorde han. Og så skjønte hun vel at hun måtte gjøre
noget ordentlig: Du, den Reinert er da en god apekat! sa hun.
Det kaldte Abel tilbake, det mindet ham om hans ærend at
han skulde redde hende, redde Lillelydia. Ja, sa han også.
En vigtigper!
Ja. Visste du ikke det før nu?
Men han er en flot fyr. Og han er litt krøllet på håret.
Nå, du synes kanske om ham?
Jeg? Mama sier han har tat sig svært op. Og så har han jo
lært en masse.
Hahaha, sa Abel, sludder, sa han. Har han lært så meget? Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
