Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Men atter var Lillelydia datter av sin snarsinte mor og vilde
ikke late dette sitte på sig: Slip! kommanderte hun og rykket i
kjolen.
Men naturligvis slap ikke slike fingrer for et ryk.
Hørte du ikke jeg sa slip!
Nå. Si bare hvorledes du vil ha det.
Så slap han, og så var de på kant med hverandre igjen.
Du skulde skamme dig! sa Lillelydia.
Han svarte voksent: Jeg er altså ikke mere end tyve år, hvis
det er det du mener. Eller kanske ikke fyldt tyve engang.
Nei Gud hvor du skrøner! ropte hun. Du er jo næsten ingen-
ting, du blev konfirmert ikke ifjor, men iforfjor. Tror du ikke
jeg vet når du ble født?
Da lo Abel: Hnei, Lillelydia, det må du undskylde. For da jeg
blev født da var ikke du påtænkt engang. Å jeg er slet ikke langt
fra tyve år, hvad så folk sier. Jeg må da vite det selv.
Nå — Lillelydia vinket utålmodig av og sa: Jeg selv skal kon-
firmeres til våren.
Ja det er godt.
Er det godt, hvad mener du med det?
Taushet. Han syntes vel det var godt at det var unnagjort, så
hun blev fri og færdig, men han torde ikke opirre hende mere.
Så, nu har jeg sydd ifra mig, sa hun og reiste sig.
Ja farvel, sa han. Men så bad han frækt om litt vand.
Hvis her bare er noget, svarte hun og så sig om. Men du kan
jo gå ind og drikke.
Abel sa dertil: Nei jeg kan gå hjem og drikke. Det kan være
det samme.
Aldeles ikke! ropte Lillelydia. Jeg skal gå ind efter vand, sa
hun som om han var hendes eneste på jorden.
Da han hadde drukket talte de endda en stund sammen, og
inden han gik hadde han allikevel fåt omfavne og kysse hende
nogen gode ganger. Det var frygtelig myke og farlige armer
smedgutten hadde.
Han svinget dem da han gik hjem, en herre over tingene,
pikens utkårede, eier av en fremtidig smie. Jo alt rettet sig! Han
vilde helst ha stukket sig væk og været fri for selskap, men så
var der besøk hjemme, Maren Salt sat i stuen.
De var alle tilstede undtagen studenten, og de fik sagt meget
på kort tid; Maren Salt hadde travlt, hun var bare et ærend i
byen og hadde fåt lyst til å kikke indom til gamle kjendinger.
Oliver selv blandet et og andet vægtig ord ind mens gjæsten
drak nogen kopper kaffe og spiste bakerbrød til.
Hvorledes kan du komme ifra? spør Petra. Sover gutten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
