Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Skal skel sa han og nikket. Si bare hvorledes du vil ha det,
sa han. Så trak han sig ind i sig selv.
Men slik kunde det jo ikke vedbli. Efter en stund reiste hun
sig pludselig og begyndte igjen å banke sanden av sig som om
hun endda ikke var pen. Men hun var næsten blid igjen og
smilte endog litt.
De var jo ikke så svært gamle mennesker. Dersom han var
nitten år så var hun bare sytten eller så. Eller om man skulde
si som sandt var at han var bare seksten år så var hun endda
mindre. Hvad var det til alder! Og der stod de.
Hvad mente du med det, din galning? spurte hun leende.
Mente? Det vet jeg ikke.
Hvorfor sætter du dig ikke, hører du! sa hun og tok selv
lass.
P Nu var det hans tur å tie litt og han bare stod og hang op-
efter rækverket. Men da hun atter rakte frem en fold av kjolen
å holde i mens hun sydde tok han den og holdt. Så pekte hun
på hans hånd og sa: Det var da en rar hårvækst du har på
hænderne.
Rar? Den er god nok.
Denne hårvækst! Den var spiret frem i heten fra avlen i smien,
en sort ham, han hadde været stolt av den, hans jævnaldrende
hadde den ikke, han var vokset dem forbi, de lå bakut. Og for
nogen karslige hænder han i det hele tat hadde fåt!
Jeg spekulerer på å stå ut læretiden min hos Carlsen, sa han.
Hvad tror du om det?
Det vet jeg ikke. Hvorlænge varer den?
Den varer ikke længe. Og siden så skal jeg ha smien for en
billig penge, sier Carlsen. Han vil hjælpe mig til.
Smien, hvad skal du med den? Nåja, smie i den. Men skal du
være der hele tiden?
Det er ikke stort likere noget andet. Jeg synes ikke de andre er
rare karer heller.
Men du blir så svart, sa Lillelydia.
Og når tiden kommer og vi gifter os —
Hun fløi ikke i flint mere, det gjorde hun ikke, men hun av-
brøt ham bestemt: Det blir intet av!
— så skal det nok bli råd til hus, sa han.
Aldrig!
Hvorledes? spurte han uforstående.
Jeg elsker dig ikke, svarte hun.
Han så på hendes hænder, så på hendes ansigt og tænkte på
det. Jo det retter sig, sa han i en tone som om hun kunde regne
det for avgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
