Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Vet du hvad hun fik?
Ja for så måtte hun ha fåt barn siden også.
Nei, sier Petra, hun er ikke av dem som får barn, hun kan
bære sig ad hvorledes hun vil.
Bedstemor falder i tanker over denne gamle tildragelse: den
unge matroskones utflugt til utlandet, det var nok av snak om
det i sin tid. Og slik en utmærket far hun har, smed Carlsen,
et godt og agtet hjem, og allikevel!
Slik kan det gå, sier Maren Salt. Og hun har andre nyheter fra
byen: gryn-Olsens yngste datter hadde bryllup i Kristiania i
midten av måneden.
I Kristiania, hvorfor det? |
Det stod i bladet, Maren hadde hørt det oplæst i kramboden
hos Davidsen.
Hvem var det hun fik?
En maler, stod det.
Småpikerne kjendte til det: Den maleren som malte malerier
hos Johnsens på Brygga og hos gryn-Olsen, sier småpikerne, det
hadde de greie på, frøene, å de var gløgge nok.
Han mon være av stort og fornemt folk, eftersom Davidsen sa.
Forunderlig, det har gåt stilt, ingen har hørt om det.
Maren Salt svarer hertil: De sier at bruden måtte skynde sig
med det.
Nå det var således! hvisker hele stuen forstående. Og der-
efter tænker de alle en stund på det.
Ja de gifter sig og de baler, det blir ikke ende på det, ytrer
Petra. Og hun våger sig atter ut på farlig grund: Du kan være
sæl, Maren, som ikke har tullet dig op i det!
Det er vel ikke forsent endda, sier bedstemor.
Jo det mener ho Petra, svarer Maren påny støtt.
Petra gir sig ikke: Når jeg skal si som sandt er så har da vel
du endelig slåt slikt ut av hodet. Hvor gammel er du?
Jeg er så gammel at jeg mindes det ikke, svarer Maren og
reiser sig. Nei jeg som gir mig til her hele kvælden! Nu skal dere
ha så megen tak for trakteringen og alt godt! Lat mig nu se at
du kikker indom mig når du går forbi, Petra!
Neivel, nogen ungdom var Maren Salt ikke, men da hun gik
hjemover og bar tunge pakker fra butikkerne så let som ingen-
ting og rørte føtterne som i en dans så skulde ingen beskylde
hende for ælde. Heller ikke hadde hun noget utseende netop, de
brune øine var lyse og ikke det spor glødende, men det viste
hvorledes mennesket var når hun med sine år kunde få barn. Ti
bare stille om Maren Salt, hun var god nok. Var Jørgen fiskers
og Lydias døtre likere — de som sat hjemme og spillet bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
