Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
folk — var de likere? Og endog selve Fia Johnsen var hun så
meget likere, hun som malte syriner og som så på en mand og
en milepæl med samme øine?
Jeg blev længe, sa Maren Salt da hun trådte ind.
Mattis svarte ikke og var i det hele tat ikke venner med
hende. Han sat forresten og sang for barnet og var midt i et
vers.
Skulde jeg prøve han med litt bysladder, tænkte vel Maren da,
litt om Kasper og konen, litt om bryllupet i Kristiania? Men
Mattis var ikke av dem som brydde sig om nyheter. Har han
været våken?
Mattis synger verset ut og svarer: Nei. Men du skal nok få
skravlet han våken nu.
Det gjør ikke noget, han skal ha bryst nu, sier hun.
Et mærkelig syn: Mattis snedker syngende ved en barneseng.
Han hadde fnyst og hoppet. Han var kommet ut for et fryg-
telig og sindssvakt puss av skjæbnen og ikke fåt Maren Salt ut
av huset før hun blev liggende, det tok på ham og forvirret ham
umåtelig. Så, for satan, i hans hus! Men det skulde ikke vare
længe, å det vilde ta to dager, tre dager, så skulde hun på gaten,
lat det gå litt kvikt nu, glem ikke å bære med dig ungen! Men
det gik mere end nogen dager, og siden så gik det dag for dag,
det var så sin sak å ta en reke og måke hende ut, hvor skulde
hun hen? Og et aldeles nyfødt barn, kraftig kar visstnok, nogen
skammelige lunger, men allikevel —
Mattis snedker var en eftergivende mand, han eftergav to
stuedører som engang blev franarret ham, han eftergav en ung
kone som snøt ham for en guldring, og så videre. Han for op og
fnyste, men han eftergav. Hvad skulde han ellers?
Og Maren Salt var jo snart på benene igjen og skjøttet sin
gjærning. Barnet gjorde ikke større fra eller til, det trængte
ingen mat, bare bryst og søvn, det lå i Marens kammers, i hen-
des egen seng, og optok ingen plass, Mattis fandt mange grunde
for ikke å gå strængt tilverks. Men om et halvt års tid og midt
på sommeren så ingen av dem frøs ihjæl, da skulde de på dør,
det var stemplet! Eller i høiden om et par år når gutten kunde
gå selv.
Så lovet han på at han aldrig vilde se barnet for sine øine, men
det kunde ikke gjennemføres. Maren Salt, morn, kunde være
løpet til vandposten, barnet indrettet ikke sine skrik herefter,
men tilkaldte ugenert snedkeren. Det gik nogen ganger på den
måten, Mattis skar tænder og var aldeles en rasende mand, men
ikke en sten, han la mærke til at barnet tidde når han talte til
det, at det blev roligere når det hørte et menneskes røst, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
