Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Hvad som nu kunde gjøre det, men sakføreren kom ned fra
utsigten, fra en forretning som han hadde tapt, han vilde kan-
ske vinde en anden. Satte han ingen større lit til den bindende
avtale med konsul Olsens datter? Eller mistænkte han medgif-
ten? I alle fald talte han nu kort og godt, som en som var nødt
til å berge hvad berges kunde, å det var ikke noget usikkert og
hjemløst i hans ord.
Oliver svarte bare at hvorledes kunde han indløse huset med
sin løn på pakhuset, som netop var stor nok til å leve av?
Ja hvad skjeller det egentlig mig? spurte sakføreren. Sælg
huset og betal mig mine penger, så er vi kvit.
Hvor skulde da Oliver med familje gjøre av sig?
Der har vi det igjen, utbryter sakføreren. Hvad er det for en
pligt fra min side du regner på? Tænk dig om, huset står der og.
forringes i værdi år for år, du passer det ikke engang med mal-
ing, det rotner ned.
Jeg hadde tænkt å få det malt i sommer.
Ja nei jeg kan ikke ha det slik længer. Du vet hvor mit kontor
er — enten du nu selv eller din kone vil komme. Dermed gik
sakføreren.
Naturligvis måtte Oliver sende sin kone, hun hadde greidd
det engang før og var bedst skikket til det. Det traf sig også slik
at Petra så særlig god og munter ut just nu, og nyt pent under-
tøi hadde hun fåt så hun kjendte sig vel mærkelig oplagt i hele
sit menneske. Det kunde ingen fortænke hende i. Og hun vilde
ivei med det samme, i denne kvæld. Oliver indvendte at nu var
kontoret stængt. Så banker jeg på til kammerset hans, svarte
Petra. Da kunde Oliver ikke andet end beundre denne iver og sa
formanende: Ja lat mig nu se du forklarer han hvad han har
isinde mot en krypling!
Da Petra var gåt tok Oliver op av lommen gotter og baker-
brød som han hadde med til sig selv og småpikerne. Han gjorde
ingen forskjel på de to, men delte pent, og hun med de blå øine,
Blåveisen, fik næsten mest fordi hun var den snilleste og sandelig
var den søteste i grunden. Rart at det skulde ende slik. Farn
hadde længe gåt og ventet en hestenæse i dette blågiede ansigt,
men blev salig narret. I glæden herover tok han sig vel så meget
av det blåøiede barn som av hende med «familjeøinene». Han
hadde banket Blåveisen en gang: da hun plumpet i sjøen ved
hans egen brygge. Han hinket ikke, han fløi for å redde hende
og han tok hende op fra dypet med krykken. Da hun slog øinene
op gav han et utrop og slog til hende et par ganger med knyttet
hånd i hendes våte dunt. Hans glæde omsatte sig i et øiebliks
raseri. Ellers banket han ingen av sine børn. Det var barne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
